Mens vi venter: Som min mor oplevede det i 1938 og 1939

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Tyskland herskede en gal men meget beslutsom leder - Hitler. Han var voldsom optaget af at føre Tyskland tilbage til fortidens storhed (Lebensraum), og han skyede ingen midler. Han havde afskaffet demokratiet i Tyskland og anså de øvrige europæiske lande for svage og ubeslutsomme.

Når han holdt møder med andre europæiske ledere, råbte og skreg han af dem – og opførte sig som om han ejede hele Verden. Samtidig spillede han på frygten for krig. I mange europæiske lande blev man daglig mindet om den sidste krig: Første Verdenskrig. Et ufatteligt stort antal krigs invalider kunne dagligt ses på gaderne og i lokalområdet. Mange i befolkningerne ville derfor bøje sig langt for at undgå endnu en storkrig.

I Rusland/Sovjetunionen herskede en anden diktator: Stalin. Han ønskede også at udvide og sikre landets grænser, og både på det udenrigspolitiske område og indenrigspolitisk var han mindst lige så brutal og uberegnelig som Hitler.

Indtil sommeren 1939 var Tyskland og Sovjet derfor hinandens hovedfjender. Frankrig og især England gav gang på gang efter for Hitlers krav, og landområde efter landområde kom under tysk kontrol. Værst gik det for sig i 1938, da Hitler krævede en del af Tjekkoslovakiet (Sudeterland) – og truede med krig, hvis han ikke fik det. Som sagt var frygten for en ny storkrig enorm på dette tidspunkt – og Hitler fik sin vilje omkring Sudeterland. Et halvt år senere tog han resten af Tjekkiet, og Slovakiet blev en ”lydstat.”

Når Europa nu var udsat for et stort pres fra to gale ledere – hvorfor greb USA så ikke ind? USA var voldsomt ramt af den store økonomiske krise, og hverken politikere eller befolkning ønskede at involvere sig i europæiske forhold (isolationisme). Endelig var USA mere optaget af Japan, der ønskede en ny økonomisk og militær omfordeling af Asien/Verden.

Min mor var ung pige i 1930’erne. Hun havde været elev på Den Internationale Højskole i Helsingør og tog en kort uddannelse som barneplejerske. Med denne baggrund kom hun i 1938 til England og fik job ved en engelsk familie Davies, der boede i London-forstaden Pinner. Mr. Davies var ansat som officer i det engelske flyvevåben og havde i øvrigt deltaget i Første Verdenskrig som en af de få ”flyvere”.

Den udenrigspolitiske situation i Europa i slutningen af august 1939 var meget, meget spændt. Den 23. august underskrev Tyskland og Sovjetunionen pludselig en ikke angrebstraktat. De to ærkefjender havde nu fundet sammen og havde i hemmelighed delt Polen mellem sig. Den tyske frygt for en tofrontskrig (som i Første Verdenskrig) var pist væk. Sovjets frygt for at Europa stiltiende ville acceptere et tysk angreb var også væk. Alt pegede nu på at Polen ville blive opslugt af Tyskland og Sovjet. Alternativet var en ny verdenskrig fordi Frankrig og England havde garanteret Polens integritet.

Familien Davies havde på dette tidspunkt installeret deres to børn og min mor i et sommerhus i Ferring ved den engelske sydkyst og fra dette »sødeste lille hus med elektrisk køkken, badeværelse og fire værelser« skrev min mor hjem til ”Kære lille Faster” den 24. august 1939.

Midt i beskrivelser af det fine sommerhus og det dejlige hav, man kan bade i, skriver min mor:

»Jeg har lige lyttet til Pressen. Det kunne lyde som om vi snart ses igen, men der er nu ikke nær den panik i år, som der var sidste år. (krisen omkring Sudeterland og Tjekkoslovakiet). Dette er ikke særlig opmuntrende, men man kan ikke rigtig tænke på andet at skrive.«

Som så mange andre ”preppede” familien Davies også.

»Mr. Og Mrs. Davies har i dag været i Pinner (London) for at hente vores gasmasker og Andrews seng, hvis vi skal blive boende hernede i tilfælde af krig. Det er vel nok også lige op over. Folk sender deres børn så langt væk fra London som muligt. Ekstra senge bliver skaffet til hospitalerne, og så mange som muligt udskrives. Hvert hus skal have sorte gardiner til mørklægning, men der findes ikke en meter af det stof i England mere.«

Den engelske regering var klar over, at der kunne komme en storkrig. I lyset af Hitler Stalin pagten kunne det ske når som helst – selv om Hitler selv var overbevist om, at han kunne presse Frankrig og England til at opgive Polen uden krig. Hitler tøvede og gav først ordre til at angribe Polen den 1. sept.

I Aarhus sad min skolelærer morfar og fulgte med i begivenhederne. Som mange andre europæere var han skræmt ved udsigten til en storkrig. Udover min mor var også min mors lillesøster i huset i England, så min morfar må have været meget bekymret for de to unge piger.

Den 28. august sender min morfar et telegram til min mor (og også til lillesøster)

»Kom straks på returbillet. Far«

Min mor og lillesøster kom hurtigt hjem – men fik ikke brugt deres returbillet. Polen blev angrebet af både Tyskland og Sovjet. Frankrig og England erklærede Tyskland krig, og Anden Verdenskrig var i gang. Men der skulle gå et helt år før London området (og andre engelske byer) blev terrorbombet af tyske bombefly under ”Blitzen” fra september 1940 med mange dræbte og sårede til følge.

Mrs. og Mr. Davies overlevede krigen og besøgte mine forældre i Danmark sidst i 1950’erne – et besøg som jeg heldigvis lige kan huske selv om jeg ikke kunne et ord engelsk.

Danmark og en del andre europæiske lande – især Frankrig og England var utroligt dårligt forberedt på krig. I lang tid var man overbevist om, at der aldrig ville komme en krig igen og man satsede på, at Folkeforbundet (datidens FN) gennem kollektive aftaler ville sikre Verden mod krig.

På mange måder står vi igen i en situation, hvor vores demokratier er truet. Jeg vil hellere bruge skattekroner på at forbedre skoler, sygehuse osv. Men alligevel bliver jeg nødt til at anbefale at både Danmark og de andre EU lande går i gang med en meget hurtig oprustning.