Hvor findes hjælpen til børnene?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvor går man hen, når alt er prøvet?

En dreng på 12 år har det svært. Han er udfordret både fysisk, psykisk og socialt. Manglende evne til at begå sig socialt i skolen. Han har i det hele taget store udfordringer, når det drejer sig om at lære.

Det gør, at han på ingen måde kan det samme som sine skolekammerater, og dermed bliver han hurtigt udelukket i fællesskabet.

Han afventer både udredning, men også bevilling til transport i en lille fritidsklub. Bus er udelukket, da fokus meget ofte forstyrres af det mindste, og derfor kan han ikke selvstændigt komme til og fra dette sted.

Han kommer ofte ikke i skole, har ondt i hovedet og maven og er meget ked af det hele.

Randers Kommune har siddet med sagen i mere end et år. Trods dette er der endnu ikke sket en udvikling. Hele sagen har været omkring Ankestyrelsen, og trods påpegelser over for kommunen derfra, forhales sagen stadig. Der er lavet utallige underretninger til samtlige instanser i kommunen; enten intet svar eller efter lang tid et svar, der kun kommer med en masse dårlige forklaringer.

Drengen, som er mit barnebarn, mister. Mister en stor del af sin barndom.

Hvad er Randers Kommune ude på?

At fortsætte med at gøre et barn endnu mere ked af det, at få de pårørende til at holde mund, alt sammen for at spare penge?

At gøre mennesker op i penge, at sætte økonomi over velfærd, at undlade at handle?

Vil vi finde os i det?