Mistrivsel blandt børn og unge er en folkesygdom
Investering i forebyggelse, faglighed og hurtig adgang til psykiatri kan give børn og unge et værdigt liv – og modvirke mistrivselsepidemien.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Mistrivsel blandt børn og unge er blevet vores tids folkesygdom.
Vi har brug for mere ro og nærvær i vores samfund og mindre stimulation og kompleksitet i hverdagen. Det skal være hurtigere og nemmere at få hjælp. Oplysning, dialog og mere viden i samfundet, så flere ved mere.
Det bliver et af de største fokusområder for børn og unge i psykiatrien, som vi skal forholde os til i den næste valgperiode.
Rigtig mange forældre, børn og unge mærker, hvor svært det er at navigere i de offentlige systemer for at få hjælp. Én ting er at erkende, at man har brug for hjælp. En anden ting er at nå derhen, når man føler sig frustreret, magtesløs og måske skamfuld over, at man ikke selv kan løse udfordringerne.
Det er tit, at vi skyder skylden på forældrene og siger, at de bare skal tage sig sammen. Jeg ved fra egen erfaring, at på et tidspunkt kan man ikke mere som forældre, fordi udfordringerne bliver så store og komplekse, at man mister overblikket i en travl hverdag. Det rammer alle typer familier.
Børn og unge er digitalt overstimuleret og socialt understimuleret. Jeg giver ikke udelukkende skærmen skylden, men jeg tror på, at vi lever i et samfund, hvor vi konstant får indtryk, valgmuligheder og dopamindrevet adfærd. Vi er overinformeret og alligevel styret af medierne, arbejdslivet, skolelivet og tech-giganternes algoritmer. Det hiver os afsted uden, at vi har kontrol over vores liv. Det er blevet for komplekst.
Alle har ret til et værdigt liv – og ro til at gro.
Vi skal have sat tempoet ned. Vi skal have flere uddannede medarbejdere som pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere, der skal skabe en roligere dagligdag for vores børn – og for dem selv. Vi skal samtidig styrke måden at skabe sociale relationer, kammeratskaber og venskaber.
Vores psykiatri og indsatser i både region og kommune er blevet styrket på det sidste. Vi ved godt, at det er vigtigt. Det er bare første skridt i en større anerkendelse af psykosomatiske sygdomme og sårbarheder, som skal tages alvorligt, og som der skal rykkes på, så snart borgerne kommer til lægen eller kommunen med deres bekymringer.
Vi snakker ikke bare ”lidt bekymring” eller at ”nogen driller” i skolen. Vi taler skolevægring, stress, angst, eksklusion, depression, potentielle diagnoser som ADHD og autisme, ensomhed, mistrivsel i familien, selvskade, potentielt selvmord etc.
Hvis vi får mere ro på i børn og unges omgivelser, og samtidig aktiverer vores psykiatri og familierådgivning langt mere, end vi gør i dag, kan vi stå imod mistrivselsepidemien. Det skal være nemmere at få hjælp – og hurtigere.
Vi skal langt mere investere i viden, forskning og dialog med både forældre og de børn og unge, som det drejer sig om. For de lever ofte i en helt anden forståelsesverden end andre. At være i mistrivsel kan være som at leve i en alternativ verden, hvor det gælder om at overleve minut for minut, dag for dag. Det kan være svært at forstå, hvis man ikke er uddannet til det eller har prøvet det. Derfor er dialog, åbenhed og oplysning det tredje ben, som en indsats skal bygges på.
Et øget samfundsfokus, mere faglighed, flere medarbejdere, flere midler i indsatserne og mere ro på – det skal vi fokusere på de næste mange år. For der er ikke nogen børn og unge, der skal ligge hjemme i deres seng i årevis, ikke komme i skole og bare smelte og forsvinde ud i intetheden.
Alle har ret til et værdigt liv – og ro til at gro.