Budgettet matcher ikke politikernes skoleløfter
I et skarpt høringssvar udtrykker Skolelederforeningen bekymring over manglende investeringer i folkeskolen – trods valgløfter om styrkede skoler og lokal forankring.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I Norddjurs Kommune har skoleområdet været et varmt emne op til kommunalvalget 2025.
Mange politikere og partier har talt om vigtigheden af stærke folkeskoler, lokal forankring og bedre rammer for både elever og ansatte. Men når man ser på budgettet for 2026, er det svært at få de flotte ord til at hænge sammen med de økonomiske prioriteringer.
Skolelederforeningen i Norddjurs har i deres høringssvar til budgettet for 2026-2029 udtrykt bekymring over, at der ikke er afsat flere midler til skolerne – trods de politiske ambitioner. Særligt undrer det, at de 17,1 millioner kroner (5,7 millioner i 2025, 2026 og 2027), som staten har afsat til fornyelse af faglokaler og ”rum og pædagogik”, ikke tydeligt fremgår som prioriterede investeringer. Undervisningsministeren har ellers understreget sin tillid til, at kommunerne bruger pengene til netop opgradering af faglokaler og pædagogiske rammer.
Derudover peger Skolelederforeningen på manglende midler til kompetenceudvikling og pædagogisk udvikling, en stigende kompleksitet i ledelsesopgaver uden tilsvarende ressourcer, samt risikoen for centralisering af skolebygninger gennem projektet ”Kloge kvadratmeter”, som kan svække nærheden og den lokale identitet.
Det er svært at få de flotte ord til at hænge sammen med de økonomiske prioriteringer.
Samtidig har flere partier og politikere meldt sig på banen med stærke skolepolitiske visioner. SF Norddjurs har trukket sig fra budgetforhandlingerne, fordi partiet ønsker flere investeringer i folkeskolen og ikke mener, at det nuværende budget afspejler de nødvendige prioriteringer. Natur- og Velfærdslisten har også sagt nej til budgettet – blandt andet fordi de mener, at natur og tidlig inklusion burde vægtes højere, og at skoleområdet ikke får nok opmærksomhed.
Socialdemokratiet og Venstre, der står bag budgetforliget, fremhæver investeringer i faglokaler på Auning Skole og forbedringer af trafiksikkerheden ved skoler, men der er ikke tale om et generelt løft af hele skoleområdet.
Liberal Alliance og Socialdemokratiet har i valgkampen talt om at gøre Norddjurs mere attraktiv for børnefamilier gennem bedre infrastruktur og lokale skoleinitiativer. Venstre ønsker ligeledes at styrke kommunens attraktivitet for både børnefamilier og unge gennem bedre rammevilkår for uddannelse og bosætning, herunder investeringer i faglokaler og trafiksikkerhed.
Det er positivt, at der er politisk vilje til at tale om skolerne. Men det er afgørende, at ord bliver fulgt op af handling. Hvis vi vil have stærke, lokale folkeskoler, kræver det investeringer – ikke kun i mursten, men også i mennesker, pædagogik og ledelse.
Vi håber, at kommunalbestyrelsen vil tage Skolelederforeningens bekymringer alvorligt og sikre, at den nye kommunalbestyrelse og Børne- og Ungdomsudvalget holder fast i deres fokus fra valgkampen – også når valget er overstået. Vi vil gerne invitere det nye udvalg til dialog om Norddjurs’ skolevæsen, når I er konstitueret.