Fortsæt til indhold

Når politikere svarer med personangreb, og borgmesteren ender med at blokere mig

Debat
Anni HolmgaardPensionist, Hadsten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har som borger i kommunen stillet nogle helt almindelige, saglige og fuldt berettigede spørgsmål til borgmesteren. Jeg spurgte blandt andet, hvorfor han promoverer udvalgte virksomheder på sin officielle borgmesterprofil — virksomheder som i flere tilfælde ejes af hans egne partifæller, der også stiller op til byrådet. Jeg spurgte også, hvordan denne praksis hænger sammen med reglerne for habilitet og skjult reklame.

Mine spørgsmål lød blandt andet: ”Hvorfor promoverer du enkelte virksomheder på din borgmesterprofil, hvor nogle af disse virksomheder er ejet af dine partifæller, som stiller op til samme byråd som dig selv? Hvordan kan det være, at en borgmester mener, at han ikke skal følge reglerne på området?”

Det er helt legitime spørgsmål. Alligevel fik jeg ikke et eneste konkret svar. Til gengæld blev jeg mødt af en politisk kandidat, der valgte at angribe mig i stedet for at forholde sig til sagen.

Kandidaten skrev blandt andet: “Hvem er du egentlig? 7 venner på Facebook og kun billeder af hunde på din profil. Er du bare tastaturkriger? Du gemmer dig bag tastaturet uden bopæl. Bor du overhovedet i kommunen? Jeg tænker faktisk bare, at borgmesteren skal blokere dig.”

Det er svært at forestille sig en mere useriøs tilgang. At antallet af venner på min private profil skulle være relevant for borgmesterens ansvar, er absurd. Alligevel blev det brugt som forsøg på at underminere min troværdighed.

En anden debattør supplerede med at påstå, at mine spørgsmål måske kunne opfattes som “chikane”, at jeg havde en “higen efter at sætte mig selv i centrum”, og at jeg burde “skrue ned for retorikken”.

Endnu engang ingen svar. Kun personangreb.

Jeg svarede roligt og sagligt, at jeg blot gør brug af min grundlovssikrede ret til at stille kritiske spørgsmål til mine folkevalgte. Og at mit navn står fuldstændig åbent ved alle mine kommentarer. Og hvad blev resultatet?

Borgmesteren valgte at blokere mig.

Ikke for hadtale. Ikke for personangreb. Ikke for usandheder. Men for at stille spørgsmål, som han ikke ønskede at svare på.

Når politikere, og især en borgmester, reagerer på kritik ved at blokere en borger, så er det et tegn på noget langt værre end dårlig debatkultur. Det er et tegn på magtarrogance. Det er et tegn på, at kritik ikke tåles. Og det er i direkte modstrid med den åbenhed, man bør kunne forvente af en politisk leder i en kommune.

Hvis politikerne allerede før valget forsøger at lukke munden på helt almindelige borgere, hvad siger det så om deres tilgang til borgerdialog, gennemsigtighed og ansvarlighed efter valget?

Jeg vil ikke intimideres til tavshed, og jeg håber, at andre borgere heller ikke lader sig skræmme. Vi har ret til at stille spørgsmål. Vi har ret til at blive behandlet ordentligt. Og vi har ret til politikere, der kan svare, uden at gå efter personen bag spørgsmålet.

Din Avis har forelagt kritikken for borgmester Lars Storgaard, som har sendt følgende svar:

Jeg hilser både engagement og kritiske spørgsmål velkommen. En levende debat er sund for vores demokrati, og jeg læser gerne forskellige synspunkter, også når vi er uenige.

Samtidig har jeg et ansvar for, at dialogen på mine sider foregår i en ordentlig tone. Moderation handler derfor alene om adfærd. Gentagne personangreb, injurierende eller nedladende kommentarer hører ingen steder hjemme. Det har intet med holdninger at gøre. Kritik er naturligvis velkommen.

Mine officielle profiler bruges til at informere om kommunale forhold og mine aktiviteter, så borgerne kan følge med i det arbejde, vi løfter. Jeg ønsker åbenhed og dialog, og jeg møder gerne spørgsmål på sociale medier, på mail eller ved et møde, når det sker i en respektfuld ramme.

Lad os fastholde en saglig debat, hvor engagement og ordentlighed går hånd i hånd.