Rent drikkevand: Hvor længe skal man vente, hvis en lodsejer trækker aftalen i langdrag?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvis du spørger byrådskandidaterne, vil de sikkert alle sige at det er vigtigt at passe på vores drikkevand. Men spørgsmålet er hvordan de vil gøre det. Og hvor hurtigt de vil handle.

Jeg anerkender fuldt ud, at tempoet er skruet en anelse i vejret, men det går fortsat alt for langsomt. Noget skyldes, at Folketinget og skiftende ministre træder på bremsen, men byrådet har også selv et ansvar. Der er også alt for meget bureaukrati, der gør det svært at få lavet aftaler med lodsejerne.

Byrådet vedtog for et par år siden en ganske fornuftig indsatsplan. Den halter dog på ét punkt. Alt for mange indsatser ”forsøges så vidt muligt gennemført som frivillige aftaler, men kan påbydes, hvis der ikke kan opnås en aftale”, som der står. Og jo, det er naturligvis fint at begynde med det frivillige, men hvor længe skal man vente, hvis en lodsejer trækker aftalen i langdrag? Der skal naturligvis være kompensation og fair og enkle krav til fremtidig anvendelse af arealet, men det kan ikke afhænge af frivillighed.

Vi ved at der er fundet giftstoffer i 45 procent af alle aktive boringer i Favrskov. Vi ved også, at der er høje værdier af nitrat i vandet fra flere vandværker. Vi ved fx også, at Søften Vandværk måtte lukke deres boring for nogle år siden, fordi der var for høje pesticid-værdier i vandet. I dag får Søften derfor deres vand fra en boring uden for kommunen. Flere mindre vandværker har også måttet lukke boringer pga. rester fra pesticider.

I den kommende tid vil nogle boringer måske blive reddet af ’treparts-aftaler’, men de fleste af disse aftaler vil handle om at etablere eller udvide vådområder, og her er der ikke mange boringer og heller ikke vigtige indvandingsområder. Langt de fleste steder får treparten ikke betydning for grundvandet, og der er bestemt brug for at sætte turbo på indsatserne. Også selv om det ikke kan ske ad frivillighedens vej.

Mange steder er skovrejsning det bedste virkemiddel. Og byrådet har da også mange planer om nye skove. Men der er mildest talt ikke sket meget i den sidste byrådsperiode. Også her er det lodsejerne der forsinker skovplantningen, men det er byrådet, der viger tilbage fra at påbyde og eventuelt ekspropriere. Der skal turbo på.

Vi skal have stoppet al brug af pesticider over drikkevandsområder. Jo længere socialdemokratiske og Venstre-ministre afviser af forbyde stoffer, der er forbudt i resten af EU, og byrådet tøver med at sætte penge af til at implementere vandmiljøplanerne, des dyrere bliver det i den sidste ende. Det er billigt at hente vandet op fra undergrunden, men dyrt hvis det skal sendes gennem et renseanlæg, der fjerner alle rester af giftstoffer. Det er nødvendigt at udvise rettidig omhu og ikke sende regningen til vores børn og børnebørn. Så ja, ikke mere snak. Der skal turbo på.