Er fællesskabet kun for de velstillede? – Syddjurs svigter børns trivsel og inklusion

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Syddjurs Kommune ændrer vilkårene sig markant, når børn forlader 3. klasse. Fra 4. klasse flyttes de til juniorklubben – et tilbud, som kommunen har valgt at placere under Ungdomsskoleloven.

Det betyder, at der ikke længere kan gives friplads eller økonomisk tilskud. Konsekvensen er tydelig: Børn fra familier med lavere indkomst udelukkes fra det sociale klubfællesskab. En juniorklubplads koster 958 kroner om måneden – året rundt – en udgift mange ikke kan løfte. Men det handler ikke kun om penge.

Det handler om børns trivsel, mentale sundhed og retten til at være en del af fællesskabet.

Når et barn fra den ene dag til den anden må blive hjemme, mens vennerne går i klub, skabes en følelse af udenfor skab og skam.

Over tid kan det føre til ensomhed, lavt selvværd og mistrivsel. Klubberne er ikke bare et sted at opholde sig – de er en vigtig ramme for fællesskab, venskaber og trygge voksne.

Når adgangen afhænger af penge, øges uligheden allerede i de tidlige skoleår.

Denne praksis står i skarp kontrast til folkeskolens mål om inklusion. I skolen arbejder vi for, at alle børn – uanset baggrund – skal kunne være en del af fællesskabet.

Men når skoledagen slutter, og klubben kun er for dem, der har råd, mister inklusionen sin mening.

Syddjurs Kommune kunne – som andre kommuner – vælge at lade juniorklubberne høre under Dagtilbudsloven, så friplads blev muligt.

Det ville være et valg for lighed, trivsel og fællesskab. Alle børn – uanset forældres økonomi – fortjener at være en del af fællesskabet.

Det handler ikke om pasning, men om børns trivsel, udvikling og retten til at høre til.