Fortsæt til indhold

»Jeg formoder, at man er ramt på sin livskvalitet, når larmen fra forbikørende trafik gør livet ude og inde til et støjhelvede«

Der er for meget trafik og for få bænke til fodgængere, mener Ry-borger.

Debat
Inge MikkelsenLektor

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Søndag så jeg som sædvanlig Presselogen på TV2. Debatdeltager var chefredaktør Hans Krabbe fra MJA, som mener, at TV 2-regionerne ”stjæler” deres valgkampindslag fra de i forvejen meget pressede lokalmedier.

I Skanderborg Kommune har jeg bemærket, at jeg ikke længere kan hente Lokalavisen i Kvickly. Dens redaktion er også flyttet til Århus. Dog har jeg set kandidatlisten i kommunen og også lidt til debatemnerne.

I MJA handler debatten mest om KV-emner i Silkeborg Kommune, meget lidt om KV Skanderborg Kommune. Derfor har Hans Krabbe så inderlig ret i, at vælgerne i både vores og i Fauerskov Kommune tilnærmelsesvist befinder sig i et nyhedsvakuum.

Hvilke er de centrale emner for mig i den gamle Ry Kommune?

1. Den meget tiltagende trafik med stadig større afgiftsfri elbiler på både store og små veje.

2. Manglen på bænke at sidde på ved gåture i Ry.

Efter Presselogen var jeg i Netto for at handle og gik ad Isagervej og Bakkelyvej. De fisede vejledende 40km/t valgte de fleste biler at overse, så jeg blev helt bange for at gå der uden hverken fortov eller cykelsti. Jeg kunne heller ikke hvile mine mødige gamle ben ved at sidde på en bænk undervejs. Der var kun bænke, hvor der er busstoppesteder. I gamle dage var der en bænk på hjørnet ved Isagervej og Bakkelyvej. Det kunne der også være på hjørnet Bakkelyvej og Brunhøjvej efter opstigningen ad Bakkelyvej.

Det er endnu værre ad den stejle opstigning på Kildebjerg. Kun ét sted at sidde ned op til toppen! Det er et kæmpebesvær at få bestilt en bil, som også påpeget af beboerne. Hvornår kommer der en bus med en fast plan? På Thorsvejbakken var også engang en siddebænk! Nogle kæmper sig op.

De fisede vejledende 40km/t valgte de fleste biler at overse, så jeg blev helt bange for at gå der uden hverken fortov eller cykelsti. Jeg kunne heller ikke hvile mine mødige gamle ben ved at sidde på en bænk undervejs.

I Ry har jeg bemærket en relativ stor andel huse til salg. Ad min tur, men også andre steder: Langs banen og på Randersvej, med lange ventetider. Jeg formoder, at man som på min egen matrikel er ramt på sin livskvalitet, når larmen fra forbikørende trafik gør livet ude og inde til et støjhelvede. Hvad betyder det for vores ejendomspriser? Nedsættelse?

Indgik det i den kommunale valgkamp generelt at nedsætte bilernes hastighedsgrænse til 30 km/t? De røde har engang ment det. Gør de det stadig – for hele byen? Også Skanderborgvej er et støjinferno, f.eks. lørdag formiddag. Hvordan er det gået med udeserveringen på Hotel Ry i sommer med støjende biler så tæt på?

Claus Leick havde i sommer et læserindlæg, hvor han gjorde sig til talmandsmand for at trække i håndbremsen med byudviklingen i Ry. Trafikken i Ry er et tiltagende inferno, og hvordan vil det ikke blive, hvis der bliver lavet lokalplaner med plads til endnu flere borgere i grimme huskasser i måske flere etager = flere biler?

Hvad skulle jeg så stemme?

Ikke på de røde, fordi de gør Thorsvej til omfartsvej uden hastighedsbegrænsning. Heller ikke C, fordi de fik forhindret ny elbilafgift sammen med regeringen ved finanslovsforliget. Så var der ikke så mange muligheder tilbage!