Advent er prepper-tid, så pak din åndelige forrådskasse
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Godt nytår kan vi snart sige i kirkerne. Her er vi nemlig lidt ude af trit med den kalender, vi ellers navigerer efter. Derfor begynder det nye kirkeår på søndag, 1. søndag i advent, hvor der rundt omkring i kirkerne vil blive sunget Vær velkommen Herrens år.
Adventstiden er en særlig tid i kirken. Det er ikke juletid – endnu. Her er vi nemlig også lidt ude af trit med verden, når vi holder fast i at julen faktisk først begynder julenat, når Jesus lader sig føde i en stald i Betlehem. Men hvis ikke adventstiden er juletid, hvad i alverden er den så?
Jo, adventstiden er en forventnings-tid, en forberedelsestid. Vi gør klar til den altomvæltende begivenhed, at Gud kom til jorden som et lille, sårbart spædbarn den nat for et par tusinde år siden. Vi gør klar til, at ingenting er som før, gør klar til lyset, der skinner i mørket.
Så adventstiden er preppertid. Jeg må indrømme, at det står lidt sløjt til med mine egne prepper-evner. Vi fik godt nok lavet en kasse med diverse madvarer med mere, der stod klar, men da vi her for et par måneder siden flyttede rundt på kassen – der altid står lidt i vejen – ja, så opdagede vi jo, at langt de fleste af madvarerne var blevet for gamle. Så om igen. Denne gang med en lidt anden taktik, sådan at vi i stedet for en separat kasse med (for gamle) madvarer nu forsøger at sikre, at vi altid har lidt ekstra på lager. Og det går sandt at sige ikke altid lige godt med lagerstyringen, men til gengæld tror jeg, at vi kan bruge den her form for prepping til også at preppe i adventstiden.
Her har vi nemlig mulighed for at preppe vores åndelige forråd, så der altid er godt fyldt på lageret. Og lageret bliver aldrig for gammelt.
For hvad er det, vi kan fylde i den åndelige prepper-kasse her i adventstiden? Jo, lad mig nævne tre ting, vi alle bør have i vores åndelige kasse: håb, lys og glæde.
Håb – Det er ikke hvad som helst, vi venter på i adventstiden. Det er heller ikke noget, som vi ikke ved, hvad er. Nej, vi venter på, at Jesus kommer til jorden, kommer med håbet, som aldrig kan slukkes. Det er nogle gange et håb på trods. Et håb, der kan synes næsten forsvundet. Men det er der. Gud kom ikke med tomme hænder, men for at vise os, at der altid venter noget mere efter mørke, død og ødelæggelse.
Lys – »Af mørke skal lys skinne frem,« siger Gud. Vi er i den del af verden, hvor vi er heldige med, at adventstiden ligger i de mørkeste måneder af året. Så bliver det nemlig så tydeligt, hvad det gør, når lysene tændes i adventskransen og omkring os. Det mørke, der kan synes uigennemtrængeligt og alt for påtrængende brydes og lyses op. I både mit eget liv og i verdens liv skal vi huske, at Gud er lys – lyset som bogstaveligt talt altid vinder over mørket, og som vi åndeligt talt har brug for i vores forrådskasse.
Glæde – Jeg tror, børn er det allerbedste billede på det, vi venter på. Ventetiden er jo nærmest ulidelig frem mod jul. Dag for dag tæller vi – og ikke mindst glæder os. Et juleønske for mig ville være, at alle vi voksne bliver bedre til at glæde os. Glæde os over det vi har, og det vi kan. Tage imod livet som en gave, rakt til os ganske ufortjent. Vi er ønskede af Gud, ja, så ønsket, at Gud ville være en del af os og sendte sig selv som et lille barn født i Betlehem. Det er da noget, vi kan glæde os over og skynde os at fylde i vores åndelige prepper-kasse.
Og orker du ikke lige selv at finde alle de enkelte dele til din åndelige forrådskasse, så kom i din lokale folkekirke. Her står de åndelige prepper-kasser pakket og klar til dig.
Glædelig advent.