Når der lukkes køkkener på ti botilbud, mister vi mere end mad

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En tidlig julegave fra Aarhus Kommune til nogle af byens mest udsatte borgere: Besked om, at køkkenerne på deres bosteder lukker. For dem, der har brug for støtte hele livet, kan 2025 blive året med den sidste fælles julemiddag. Den sidste duft af flæskesteg i fælleskøkkenet, den sidste decemberdag med borddækning og forventning. Det er en barsk gave, pakket ind i effektivisering og manglende dialog.

Aarhus Kommune har besluttet at lukke køkkendriften på en række bosteder – for mennesker med udviklingshandicap – med virkning fra marts 2026. Det sker uden reel inddragelse af beboere, pårørende eller fagpersoner, og med en begrundelse, der reducerer måltider til logistik og budget.

Lev Aarhus har i de seneste uger modtaget et stort antal henvendelser fra både beboere og medlemmer, som udtrykker dyb bekymring over beslutningen. Mange pårørende har forlangt møder med bostederne og henvendt sig til pressen for at fortælle, hvordan endnu en opgave nu kommer til at hvile på deres skuldre.

Reaktionerne spænder fra frustration til kampvilje: »Hvor er det trist, at så mange pårørende stiller op til råd og møder – for så slet ikke at blive involveret i en sådan beslutning.«
Andre kalder det »respektløst« og »ufølsomt, ufagligt og umenneskeligt,« mens flere peger på den skæve prioritering i kommunen: »Hvordan kan man finde millioner til et stadion, men ikke til ordentlig hjælp til vores svageste borgere?«
Der er også dem, der siger klart: »Det skal stoppes,« og opfordrer til fælles handling: »Nu må vi stå sammen og kæmpe for dette vanvid stopper.«

Når kommunen siger, at madlavning ikke er en pædagogisk aktivitet, overser den, hvad mange pårørende og fagfolk ved: At det netop er i de små, praktiske rutiner, at livskvalitet og selvstændighed bygges. At det ikke handler om gourmet, men om at røre i en gryde, dække et bord og være en del af noget. Og i forvejen kæmper bostederne med at rekruttere og fastholde dygtige, fagligt stærke pædagoger.

LEV Aarhus (Den lokale afdeling af den landsdækkende organisation for mennesker med udviklingshandicap og pårørende,red.) frygter, at med et tiltag som dette bliver det blot endnu sværere. Når man fjerner meningsfulde aktiviteter og reducerer hverdagen til bestillingslister og opvarmning, risikerer man at gøre bostederne mindre attraktive – både for beboere og for de medarbejdere, der skal skabe livskvalitet og trivsel.

Aarhus Kommune, det er en ommer. Vi insisterer på, at beslutninger med så stor betydning for beboernes trivsel ikke må træffes hen over hovedet på dem og deres familier. Vi kræver:

• At beslutningen om lukning af køkkener revurderes i tæt samarbejde med beboere, pårørende og fagpersoner.

• At kommunen fremlægger en faglig vurdering af konsekvenserne for beboernes livskvalitet.

• At der sikres reelle alternativer, hvor fællesskab og deltagelse omkring måltider bevares.

Og så næsten det værste: Dette er kun begyndelsen. I 2026 venter besparelser på hele 141 millioner kroner på socialområdet. Hvis man starter med at fjerne køkkenerne, hvad bliver det næste? Skal maden reduceres til én portion om dagen – eller hvilke indgreb kan vi forvente? Vi frygter, at værdighed og livskvalitet langsomt skæres væk, bid for bid.

Vi beder ikke om meget – kun om det, enhver fortjener: At de samfundsborgere, der har allermest brug for støtte og hjælp livet igennem, får en værdig og meningsfuld hverdag og med mad lavet lokalt fremfor leveret i plastik.