Drømmen om pokaler lever mere, end den har gjort i 40 år – men tvivlen og frygten for fiasko dør aldrig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så skal jeg da ellers lige love for, at blev en ”hvid” jul i år for mange AGF-fans med en flot førsteplads og en pokalsemifinale som julegaver.

Og nu hvor de er pakket op - forhåbentlig uden byttemærker - kan vi se frem mod et særdeles spændende forår, hvor det aarhusianske fodboldflagskib kan hive hele to pokaler om bord, hvis alt går op i en højere enhed.

Er det i denne sæson, at trofæ-tørken endelig får en ende?

Med fire point ned til FC Midtjylland – bookmakernes favorit – som de fleste frygter, og med en meget velkommen vinterpause til at slikke sår i, virker det til at være inden for det muliges rige.

Skal AGF virkelig hæve DM-pokalen for første gang i 40 år? Det lyder jo helt vildt.

Senest aarhusianerne toppede Superligaen ved vinterpausen er 30 år siden i en sæson, der endte med sølvmedaljer og den niende titel i pokalturneringen.

Historien har det jo med at gentage sig. Også i fodbold.

Jakob Poulsen har med sit oldboys-mandskab suppleret med ungdommens gå-på-mode fået drømmen til at leve. Ingen nævnt, ingen glemt. For der er i sandhed tale om imponerende trænerarbejde. Blandt efterårets hold kåret af eksperter er der typisk fem AGF-spillere på, og det vidner om en stor holdpræstation, hvor flere på skift tager et stort ansvar.

Poulsens idéer om et højere pres og en mere attraktiv boldbesiddende stil har båret frugt samtidig med en stor defensiv styrke med Jesper Hansen som sidste skanse har fungeret overbevisende. Selv uden forsvarsstyrmanden Frederik Tingager.

Der resterer –udover maksimalt tre pokalkampe – 14 superligakampe og 42 point at spille om med et tilforladeligt og overkommeligt startprogram, inden mesterskabsspillet, hvor det hele bliver afgjort.

Så drømmen om pokaler lever mere, end den har gjort i 40 år – men tvivlen og frygten for fiasko dør aldrig i mit AGF-hjerte. For er truppen bred nok, og kommer der forstærkninger? Og hvad nu hvis det kommende forår bliver lige så forsømt rent pointmæssigt som de to seneste?

Jeg trøster mig med, at alle har en drøm at befri – som Love Shop sang for en del år siden – og holder den fast til det gør ondt. På den forhåbentlige gode måde. Og så vil jeg læne mig ind i det, AGF-cheftræneren sagde for et par uger siden om os hårdtprøvede AGF-fans:

»De skal drømme om, at vi ligger nummer et, og hvad der er muligt herfra. Ingen tvivl om det. Det er jo det fede ved Aarhus. Folk følger med, og der er en kæmpe passion for det, vi laver. Det er en stor motivation for os og for mig personligt, at AGF betyder så meget for mange mennesker. Leverer vi godt, har mange en god hverdag. Og hvis de drømmer om guld, skal de gøre det.«