23 kulturaktører: Det er ikke musikken, der er problemet i Aarhus
Problemet er forestillingen om, at en levende by kan være lydløs.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Aarhus har et problem, men det er ikke jazzen i baglokalet i Guldsmedgade. Det er forestillingen om, at en levende by kan være lydløs. At vi kan få storby uden storbyens friktion.
Når en månedlig jazzaften på Marais Bistro må sættes på pause efter klager – endda før midnat – er det ikke blot en lokal strid. Det er et symptom på en by, der risikerer at blive så pæn, at den ikke længere kan høre sit eget hjerte slå. Og når unge musikere trues med polititilhold for at spille live i det fri, mens soundbokse og byggekraner larmer uforstyrret, bliver paradokset tydeligt: Det levende og fællesskabsskabende begrænses, mens den retningsløse støj får frit løb.
Der er masser af lyd i Aarhus. Spørgsmålet er bare, hvem der får lov at lave den.
Byliv er ikke stilhed. Hvis debatten kun handler om begrænsninger, ender vi i stilstand. Derfor bør vi tale om løsninger – for eksempel kulturelle frizoner med klare forventninger, hvor kunsten har lov at larme. Uden den samtale risikerer vi, at byens pulsslag forstummer.
Aarhus’ identitet er skabt af musikalske paralleluniverser: jazz, undergrund og DIY-miljøer. Det er ikke noget, der kan planlægges i strategipapirer. Det opstår, når der gives plads.
Det betyder ikke, at naboer ikke skal høres. Det betyder, at hensynet må gå begge veje. At man flytter til Latinerkvarteret med viden om, at livet også leves efter kl. 22. At en jazzklub ses som et aktiv – ikke som et problem.
Hvis Aarhus vil være en levende, modig og nysgerrig by, må vi holde op med at se musik som forstyrrelse og begynde at se den som puls – noget, der holder byen vågen og får den til at spinde som en Fantastisk Toyota.
Ellers finder de næste generationer af musikere et andet sted at spille.
Og det ville være et tab, Aarhus ikke kan bære.