Hvad har vi dog ikke frarøvet vores børn og efterkommere?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For mit indre blik kan jeg stadig se skøjteløbere med store herresving elegant komme glidende hen over det spejlblanke isdække på Skanderborg Storesø, hvor også isbåde på skarptslebne klinger kommer susende for fulde sejl. Et dejligt minde, som jeg værner om, da vi nok aldrig kommer til at opleve sådanne vinterglæder igen.

Svenske meteorologer har da også erkendt, at ordet vinter som følge af de menneskeskabte klimaforandringer ikke længere har nogen berettigelse. Dette smukke ord, som vi tidligere forbandt med dejlige frostklare dage til skiture, skøjteføre og andre løjer, må erstattes af et nyt, der bedre beskriver denne kedelige årstid, som vi nu oplever. Meteorologerne bruger derfor ”ovinter”, på dansk ”uvinter”.

I stedet for det ”lidt tørre” svenske har jeg et andet forslag.

I dag, hvor markerne ikke længere er hvide under deres snedække, men grønne, finder jeg det nærliggende at smelte disse to tillægsord sammen, og ud af det vil komme ordet ”grinter”, et mere malende ord, der på den ene side associerer til vinter, men på den anden side er lige så grimt som disse tre triste, trøstesløse måneder, hvor man næsten mest af alt har lyst til som murmeldyret gå i dvale.

Hvad har vi dog ikke frarøvet vores børn og efterkommere?