Arkæologi må ikke blive en ekstra skat på landdistrikterne
Arkæologiudgravninger kan give uventede og ulige fordelte prisstigninger på lokale grunde, selvom "gevinsten" er national, lyder det fra Danmarksdemokraternes lokalpolitiker.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvis vi i Danmark ønsker udvikling i landdistrikterne og de mere tyndt befolkede områder, må vi også se på de barrierer, der i praksis bremser udviklingen. En af dem er arkæologiske udgravninger.
I den vestlige del af Favrskov Kommune, eksempelvis omkring Ulstrup, ligger grundpriserne typisk mellem 249.000 og 375.000 kroner. Når arkæologiudgifter på flere hundrede tusinde kroner lægges oveni, stiger prisen markant i procent. Det kan være forskellen på, om en udstykning bliver gennemført eller opgivet.
Det gør det ikke mere rimeligt, at det er kommuner eller private udstykkere, der skal betale. Udgiften er uforudsigelig. Man kender ikke størrelsen på forhånd, og man har ingen reel indflydelse på omfanget. Når beslutningen om at grave træffes af museet på statens vegne, men regningen sendes videre, opleves systemet som en blankocheck.
Det gør det ikke mere rimeligt, at det er kommuner eller private udstykkere, der skal betale.
Samtidig er det relevant at spørge, om det altid er hensigtsmæssigt at fortsætte omfattende udgravninger, hvis der forventes fund, vi allerede har meget store mængder af som mønter eller almindelige lerkarskår. Gentagelser uden væsentlig ny viden bør ikke udløse store udgifter.
Arkæologi er en national opgave, og gevinsten, hvis der er en, er også national. Derfor bør staten betale eller som minimum indføre klare lofter og medfinansiering. Ellers risikerer arkæologi at fungere som en ekstra skat på billige byggegrunde og dermed på landdistrikterne.