Aarhus Letbane anno 2026: Uforståeligt og langvarigt driftsstop

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det hele begyndte egentlig ganske uskyldigt i 2017 – med alt for mange kransekager og ingen Letbane. Den slags kan man jo more sig med. Og det gjorde vi.

Men så kom den i gang. Letbanen i Aarhus.

Det blev sommer, og det blev efterår 2018, og der gik rygter om, at blade på skinnerne i Nørrebrogade gjorde det vanskeligt at komme op ad bakken. Om vinteren kunne der danne sig is på køreledningerne. Det har vist sig at være et tilbagevendende problem. Med aflysninger. Men det problem har de også i Bergen – samme vogntype, samme fabrik. Så helt alene er vi trods alt ikke. Det er da en trøst.

I marts 2025 blev vi i Aarhus så bekendt med en teknisk detalje i Letbanens konstruktion. Nærmere bestemt i bogierne – den del, hvor blandt andet hjul og affjedring sidder. Her finder man magnetbremser. I begyndelsen lød meldingen, at det var sporskifterne, der drillede. Først senere kom det frem, at der ved AUH var et sporskifte, som havde ødelagt en magnetbremse. Vistnok ved at magnetbremsen blev forskubbet.

Resultatet blev, at fem togsæt blev taget ud af drift. Stoppestedet Lisbjergskolen kunne ikke længere betjenes, og AUH måtte nøjes med delvis betjening.

Og nu skriver vi 2026. Der er snart gået ti måneder.

I pressen har vi kunnet læse, at driftsselskabet Keolis ikke har kunnet godkende Aarhus Letbanes løsning på problemet. Og når Keolis ikke kan godkende en afprøvet løsning, så kan Trafikstyrelsen heller ikke. I næsten 10 måneder har de tre – Letbanen, Keolis og Trafikstyrelsen – skrevet sammen. Det er i længden en noget stillestående disciplin. Derfor har man nu hyret en ekstern assessor, som skal indgå i korrespondancen og vurdere, om det aktuelle løsningsforslag kræver en typegodkendelse af Variobahns karantæneramte togsæt i Aarhus. Typegodkendelse!

I Lisbjerg vovede vi at åbne kassen med optimisme. Sådan noget kan da ikke vare evigheder. Men ak… Nu har vi kørt optimistkassen over til Kredsløbs opvarmningsafdeling. Vi har ikke noget at have optimismen i. En helt ny prognose fortæller, at Lisbjergskolen tidligst får plads i køreplanen i sommeren 2026. Det samme gælder AUH… med fuld køreplan.

På intet tidspunkt har vi hørt navnet Stadler Rail, som har produceret togsættene. Man kunne ellers få den tanke, at producenten har et produktansvar, men de er åbenbart ikke med i spillet. Driftsselskabet Keolis har arbejdet med en løsning, som har været brugbar og forsvarlig. Men den gik ikke på grund af Trafikstyrelsen. Og nu går rygtet, at Trafikstyrelsen ikke vil nøjes med en ny typegodkendelse af de fem sygdomsramte togsæt, men at ALLE togsæt skal typegodkendes på ny.

Det er bemærkelsesværdigt, at byrådet i Aarhus stort set ikke har vist interesse for sagen. Det er som om, der er en politisk accept af, at en bydel og en skole og flere store arbejdspladser må acceptere driftsstop af ti måneders varighed – som nu forlænges med yderligere 7 måneder. Men nu har vi fået et nyt sæt byrødder…?

Vi mangler en mand som cykelsmed Theodor Fælgen, der vandt væddeløbet i Bjergkøbing Grand Prix i 1975 i en racer han selv havde bygget.

Hvis driften til Lisbjergskolens stoppested nogensinde genoptages, ville det være på sin plads, at teknisk rådmand og borgmesteren møder op med en spandfuld kransekager og forretter Åbning 2.0.