En recept på fællesskab – og et bud på sundhedsreformen i praksis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når en borger/patient forlader lægens konsultation, er det ikke altid medicin, der er brug for. Ofte er det fællesskab, struktur eller støtte i hverdagen. Det erkender man i et lægefællesskab på Djursland, i Norddjurs, hvor man som led i et nyt pilotprojekt kan henvise patienter til sociale fællesskaber frem for udelukkende til almindelig behandling.

Det er et lokalt projekt, men det adresserer en landsdækkende udfordring: Den sociale og geografiske ulighed i sundhed. Mennesker med kort uddannelse, lav indkomst og svagere netværk bliver tidligere og oftere syge – og de bruger sundhedsvæsenet mere. Ikke som udgangspunkt fordi de fejler mere i biologisk forstand, men ofte fordi deres livsvilkår slider hårdere.

Her rammer sociale henvisninger noget centralt. De tager alvorligt, at sundhed i høj grad skabes uden for hospitaler, sundheds og lægehuse. Når lægen kan henvise en patient med ensomhed, psykisk mistrivsel eller kronisk sygdom til et lokalt fællesskab, styrkes både livskvalitet og forebyggelse. Samtidig mindskes presset på et i forvejen ret så presset sundhedsvæsen.

Netop derfor er projektet interessant i lyset af regeringens kommende sundhedsreform. Reformen lover mere nærhed, bedre sammenhæng og større lighed i sundhedstilbuddene. Men de ambitioner bliver ikke indfriet alene gennem strukturændringer eller flere behandlingsforløb. De kræver, at vi tør tænke sundhed bredere – og bruge og bygge videre på de lokale ressourcer, der allerede findes.

Sundhedsreformen har også fokus på behovet for flere læger ikke mindst i yderområder. I en tid med udfordret lægedækning, er det derfor afgørende at kunne udvide lægens værktøjskasse uden blot at komme flere opgaver ovenpå. Sociale henvisninger er ikke en erstatning for lægefaglig behandling, men et supplement, der kan gøre behandlingen mere målrettet og meningsfuld – særligt for de mest udsatte patienter.

For mig er forsøget et eksempel på, hvordan sundhedsreformens intentioner kan omsættes til praksis. Det er noget, jeg håber vi kan bygge videre på i det nye sundhedsråd og i den videre reformproces.

Hvis vi vil skabe et sundhedsvæsen med både faglig styrke og social balance, må vi tage hele mennesket alvorligt – også når løsningen ligger uden for lægens konsultationsværelse. Det kræver et stærkt og nytænkende samarbejde på tværs af region og kommuner. Et samarbejde med borgeren i centrum.

Den nævnte indsats med sociale henvisninger er et nyt investeringssamarbejde mellem Region Midtjylland, Norddjurs kommune, Den Sociale Investeringsfond, foreningen Østifterne og Lægefællesskabet i Grenaa.