Tillid til Trolex?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ser man nærmere på Troels Lund Poulsens mange kontroversielle handlinger gennem hans politiske karriere, må det stå klart for enhver, at tilliden til ham må være minimal. Hans meritter taler for sig selv. Lad mig tillade at erindre om:

At han som skatteminister under en rejse til Qatar tog imod to exclusive ure – et Rolex fra en ørkensheik og et Hamilton fra kong Abdullah – hvilket førte til anklager om overtrædelse af reglerne for modtagelse af gaver.

At han som tidligere miljøminister sammen med sin gode ven, Kommunekemis administrerende direktør, lagde så stort pres på sin efterfølger, nyudnævnte Karen Ellemann, at hun foretog en kovending og ændrede sit oprindelige ”nej” til et ”ja” til import fra Australien af tonsvis af en af verdens mest frygtede miljøgifte.

At han som skatteminister blev mistænkt for sammen med sin spindoktor at have forsøgt at påvirke afgørelsen i Stephen Kinnocks skattesag, hvorfor der blev iværksat en Kommisionsundersøgelse for at få dette forhold afklaret.

At han ikke så noget forkert i at have viderebragt rygter om Stephen Kinnocks seksualitet.

Forhold, der udviklede sig til en så alvorlig politisk skandale og var så belastende, at Troels Lund Poulsen måtte tage orlov fra Folketinget.

Disse ildelugtende affærer kaster så lange skygger over Troels Lund Poulsens lederevner og integritet, at der med hans historik ikke bør opstå nogen mulighed for, at han støttet af et sammenrend af partier fra den yderste højrefløj kan få overdraget nøglerne til Statsministeriet. Valget er dit.