Regnestykket er enkelt: Derfor foreslår vi totalt sprøjteforbud på 160.000 hektar
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg har for nylig måttet læse to påstande om kvælstof i vores vandmiljø, der fik mig til at ryste på hovedet. Den ene var en teori om, at nitrat fra rensningsanlæg fordamper ude i havet og falder ned på markerne med regnvand. Den anden at nitrat i vandløbene skyldes at atmosfæren består af 78 procent kvælstof.
Jeg underviser landbrugselever i netop dette emne. Nitrat udvaskes fra landbrugsjord, fordi nitrat i modsætning til ammonium ikke kan binde sig til jordens partikler. Det handler om ioner og ladninger. Det er ikke en holdning. Det er kemi.
Under valgkampen har jeg selv målt nitratindholdet i to vandløb omgivet af landbrugsjord. Begge steder lå indholdet mellem 25 og 50 mg/l. Der er ingen andre kilder, der kan forklare de tal. Det er langt over, hvad der naturligt ville forekomme i et vandløb.
Vi kan ikke løse vores vandproblemer ved at opfinde vores egen videnskab. Vi skal lytte til dem, der faktisk har forsket i dette i årtier.
Det kvælstof, der vaskes ud af markerne, ender i vores fjorde og bugter. Som barn stod jeg på havnen i Skødshoved og fangede fladfisk og torsk. I dag er Aarhusbugten død. Det er ikke naturens gang — det er konsekvensen af årtiers udledning. Og det skal vi gøre noget ved nu hvis vi ønsker at redde livet i vores hav.
Billedet er ikke bedre, når vi kigger ned i jorden. Rester af sprøjtemidler findes i dag i omkring 70 procent af alle grundvandsboringer i Danmark. De fleste af de stoffer, vi finder, er i dag forbudt, men vi bruger stadig midler, vi ikke ved, om vi finder i grundvandet om 30 år.
Derfor foreslår Socialdemokratiet et totalt sprøjteforbud på de 160.000 hektar, der ligger direkte over vores vigtigste indvindingsområder. Det skal indføres hurtigst muligt og finansieres ved en omfordeling af landbrugsstøtten.
Regnestykket er enkelt: Det koster 360 millioner om året at stoppe sprøjtningen. Det koster 18 milliarder om året at rense vores drikkevand bagefter. Det er 50 gange dyrere at lade stå til. Den regning ønsker vi ikke at sende til danskerne.
De fleste partier siger, at de ønsker rent grundvand. Men der er stor forskel på, hvad de er villige til at gøre for det. Danske Vandværker vurderer, at ”Den grønne trepart” kun vil sikre 40 procent af de nødvendige arealer og først være fuldt ud i kraft i 2040. Det kan vi ikke vente på.
Vores drikkevand og vores havmiljø kræver handling nu. Ikke om 15 år.
