Skolenedlæggelser rammer de fattigste danskere og udelukkende altid i landdistrikterne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der har i den seneste uges tid cirkuleret et kort over, hvor meget de danske kommuner kunne spare, hvis de optimerer driften lige så meget som de mest ”effektive” kommuner. Opgørelsen kommer fra Cepos og er uden tvivl korrekt, baseret på det verdenssyn Cepos står for.
Samme undersøgelse var et tema i kommunalvalgkampen i efteråret, hvor jeg opfordrede til at have en meget kritisk tilgang til det. I mange kommuner er det et helt bevidst og politisk valg, at alting ikke drives så effektivt som det kunne. For eksempel vælger man i mange landkommuner at beholde de små skoler på landet. Set med Cepos’ økonomiske briller en håbløs, ineffektiv beslutning. Enhver excel-rytter kan lave et økonomisk argument for, at store centralskoler er billigere og mere effektive. Men folkeskolens opgave, effekt og pris skal ikke kun vurderes økonomisk.
Som radikal folketingskandidat vil jeg gerne slå et slag for en folkeskole, der er forankret i hele landet – også i de små lokalsamfund. Vi tror på, at folkeskolen skaber sammenhængskraft og lige muligheder både inden for og uden for skolen. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at siden kommunesammenlægningerne i 2007 er hele 339 folkeskoler blevet nedlagt. Hovedparten af de skoler, der er lukket, havde færre end 200 elever, og desværre rammer nedlæggelserne især børn fra de mest udsatte familier. Faktisk har tre gange så mange børn fra de ti procent fattigste hjem oplevet en skolenedlæggelse, sammenlignet med børn fra de ti procent rigeste familier.
Skolenedlæggelserne har ikke kun sociale konsekvenser, men rammer også geografisk skævt. Det er udelukkende landdistrikterne, der har mærket det, og især i årene 2011 og 2012, hvor antallet af skolelukninger toppede. Det kan ikke være rigtigt, at børn skal bruge mere tid på transport og miste den tryghed og de fællesskaber, som lokale folkeskoler giver. Samtidig skaber det lokal fragmentering, når eleverne spredes ud på flere skoler, og det bliver sværere at holde sammen på de små samfund.
Små folkeskoler løfter en afgørende samfundsopgave. Ja, det er dyrere pr. elev at drive dem, men de er hjertet i lokalsamfundene. Når beslutningen om at lukke en skole tages, rammer det især de elever, der har mest brug for en stærk folkeskole, hvis muligheder afhænger af skolens faglige og sociale rammer. Vi står med et valg: Skal vi lade de små samfund uddø, eller vil vi investere i skoler, der sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle børn, uanset postnummer?
Derfor vil jeg opfordre til, at vi prioriterer politiske initiativer, der kan sikre en folkeskole i alle dele af landet. Vi skal arbejde for en mere retfærdig fordeling af ressourcerne, så ingen børn eller familier lades i stikken, og så vi bevarer de stærke fællesskaber, som vores lokale folkeskoler skaber. Folkeskole for alle – også på landet. Radikale Venstre vil en anden vej. Vi har derfor afsat 15 mia. kr. i vores økonomiske 2030 plan, så kommunerne får mulighed for at prioritere den lokale skole i landdistrikterne.
