Kriminalitetens onde cirkel: Politikerne må da snart få øjnene op for, at tiden med strafafsoning ikke bruges på den rette måde
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Gennem flere udsendelser har DR fulgt mennesker, som efter udstået straf forlader fængslet. Programmet ”Løsladt” følger nogle af disse mennesker i tiden efter løsladelsen.
Alternativet bliver, at kriminaliteten fortsætter i en opadstigende kurve, som ingen kan være tjent med
Mit indlæg er vigtigt i denne valgkamp, idet der i udsendelserne oplyses, at en stor del af de mennesker, som forlader fængslerne efter udstået straf, desværre vender tilbage, efter endnu engang at have begået kriminalitet.
Politikerne må da snart få øjnene op for, at tiden med strafafsoning ikke bruges på den rette måde.
Afsoning skal ikke kun være, at afsonerne sidder i en lukket celle 24/7, men der skal ske resocialisering i langt højere grad end der tilsyneladende sker i dag.
Når vi i udsendelsen ser, hvad disse mennesker vender tilbage til, er det et ynkeligt syn. Regninger i hobetal, en dårlig økonomi og kun ganske få omkring den enkelte, som virkelig kan støtte op.
Jeg mener ikke at have set en eneste politiker udtale sig om disse udsendelser, men her er en opfordring til samtlige partier om at komme med deres bud på, hvordan vi kan gøre det her meget bedre.
Alternativet bliver, at kriminaliteten fortsætter i en opadstigende kurve, som ingen kan være tjent med. Og med endnu flere helt uskyldige ofre.
Det mindste disse mennesker kan tilbydes, er i hvert fald en seng at sove i samt en plan for, hvordan han/hun kan komme videre.
Og så skal de i arbejde fra dag 1.
Udsendelsen bærer i høj grad præg af, at kommunerne ikke har ressourcerne til at løse opgaven.