»På børneområdet bliver kommunerne ofte tvunget ud i ”kreative” løsninger«
»SF har gennem kampen for minimumsnormeringer fastholdt kravet om, at normeringen skal følge barnets alder og ikke defineres af institutionsform og ramme,« skriver SF's Søren Lahn Sloth.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vidste du, at danske børneforskere allerede i 2004 offentligt advarede os om begyndende mistrivsel hos de mindste børn i vuggestuer og børnehaver?
Fænomenet blev set og påvist som en konsekvens af manglende eller for få voksne i det direkte arbejde med børnene. I årtier har vi set gradvise besparelser på vores velfærd og skattelettelser, der primært er gået til de rigeste.
Når Folketinget vedtager store skattelettelser, er der ofte færre penge til kommunernes drift. Så må kommunerne finde besparelser der, hvor de hurtigt kan finde pengene – ofte i lønninger til de kommunalt ansatte inden for skole, dagtilbud og ældrepleje.
I forhold til børneområdet bliver kommunerne ofte tvunget ud i ”kreative” løsninger som for eksempel at flytte et vuggestuebarn til børnehaven flere måneder, inden det er fyldt tre år. Det giver personalebesparelser. Det samme sker med børnehavebørn, der flyttes over i SFO længe før skolestart. Det skaffer også besparelser i kommunalbudgettet.
Det skaber også ofte utrygge børn, der bliver flyttet, inden de er modne til at klare de nye og store sammenhænge. En utryghed, der føres med ind i klasselokalet og måske videre op gennem skoleforløbet. Det er konsekvensen af skiftende regeringers prioritering af skattelettelser over børnevelfærd.
SF har gennem kampen for minimumsnormeringer fastholdt kravet om, at normeringen skal følge barnets alder og ikke defineres af institutionsform og ramme.
