Demokratiet i skraldespanden: »Jeg fremstod som byens tosse, der havde misforstået, hvad dagen gik ud på«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Overskriften er ikke et udtryk for utilfredshed over for valget eller demokratiet som sådan; hvis man ønsker oprørsk revolte mod det etablerede, er det sikkert også andre steder end ugeavisen, man skal henvende sig til.

Denne lille skriftlige tankeprut afspejler blot en af dagligdagens hjerneprutter, der kunne have mistet mig min stemme. Som du nok allerede har gættet, så røg min stemmeseddel i skraldespanden, fordi jeg var uopmærksom og efter at have revet det stykke over (som udtrykkeligt skal klippes over) kom til at smide den forkerte halvdel i skraldespanden.

Så alt imens gode samfundsborgere gik til og fra valgstedet, stod jeg og rodede i affaldet og mildest talt fremstod som byens tosse, der havde misforstået, hvad dagen gik ud på. Det hjalp heller ikke på det, at alle de andre halve sedler, der lå dernede netop var tiltænkt udsmidning og trygt kunne blive liggende, indtil mine febrilske hænder ødelagde deres ro.

Nogle gange findes livets skole i en skraldespand, og hvis vi skal have en eller anden morale ud af historien, så kan den tjene en form for evangelisk-psykologisk pointe, i hvert fald hvis vi spørger dybdepsykologen C.G. Jung, der var meget optaget af både kristendom og psykologi. Han skrev for eksempel, at »intet træ kan vokse ind i himlen, medmindre det har rødder i helvede«.

Stemmesedlen endte i en form for helvede, hvor dens potentiale, ja, selve dens eksistensberettigelse var truet. Men således skulle det ikke ende, for den seddel var blevet tiltroet mig, og jeg ville ikke lade den sejle i sin egen sø af affald. Den skulle tjene sit sande mål.

På samme måde er vi alle som én blevet tiltroet hinanden til at løfte hinanden op til at tjene vores sande mål, som ikke findes i demokratiet, men nogle skridt eller hundrede op af rangstigen, nemlig gudsriget.

Men lad os i det mindste håbe, at demokratiet er første skridt til at få os alle sammen op af skraldespanden. Og hvis det ikke skulle være tilfældet, så har Gud på forhånd stemt på og valgt dig og mig i kraft af guddommeligt mandat til at søge guds rige, ikke igennem partiprogrammer, kun og altid ved medmennesket.