»Har du talt med nogen om din afsked?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg glæder mig i denne tid, hvor vinterens kulde langt om længe slipper sit tag i jorden og i mig. Forårsbebuderne – erantis, vintergæk og krokus – har med deres tilstedeværelse godt nok forsøgt at få mig til at pakke varmedunken væk, men det er først når påskeliljerne står i haven og bøgen springer ud, at jeg rigtig overgiver mig. Når skovens kæmper forkynder, at der er mere liv, så tror jeg det.

Når bøgen springer ud, får jeg også penge tilbage i skat. Det kommer hvert år som en overraskelse – 789 kroner, 1017 kroner eller 3420 kroner. Det er i den størrelsesorden, men jeg glæder mig altid over det.

Også selvom det hvert år modsvares af min mands opgørelse, der viser, at han skal betale nogenlunde det samme. Vi har nemlig fællesøkonomi – fordi vi er den årgang, men velsagtens også fordi vi finder det rimeligt og ordentligt.

Det har vi egentlig aldrig talt så meget om, men vi har dog talt om vigtigheden i at have hver sin lønkonto, som den anden ikke har adgang til. Det er godt, hvis man vil købe gaver til den anden og faktisk lade den gave være en overraskelse, og det er både godt og praktisk, hvis der skulle ske den anden noget.

Det virker usandsynligt lige nu, hvor bøgen er sprunget ud, og alt det andet følger efter om lidt.

Men jeg ved bedre – der er 100 procent dødelighed.

På DR findes en programserie fra begyndelsen af året, ”Mit Testamente”, hvor tv-vært Puk Elgård sammen med en advokat hjælper mennesker med at tage livtag med deres egen død: få styr på arv, testamente og ikke mindst de svære samtaler om døden. Det er vigtigt!

Så det har min mand og jeg talt om – hvordan afskeden skal være.

I kirken naturligvis. Jeg vil begraves i en hvid kiste uden ornamenter, graven skal placeres et solrigt sted på kirkegården og tilsås med løgplanter og en sommerfuglebusk.

I kirken må der ikke spares på salmerne – jeg opdaterer løbende min liste, påskeberetningen fra Matthæusevangeliet skal læses, og der skal være en sammenkomst bagefter. Sådan har min mand og jeg i korte træk talt om min begravelse.

Selvom det måske kan føles som en kontrast at tale om afskeden midt i glædens tid, så er det min oplevelse, at glæden faktisk kan blive dybere ved den slags samtaler.

Har du talt med nogen om din afsked?