Sagen om Molslaboratoriet kalder på politisk selvransagelse og justering af rewilding-politikken i kommunen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Så væltede skeletterne ud af skabene på Molslaboratoriet.
Tak for det til Hempelfonden, der også varsler bedre tider for dyrene, der stadig er i live.
Det er jo overraskende og bemærkelsesværdigt, at det er en stor rewilding-orienteret biolog fra Hempelfonden, som afslører udsultningen af dyrene på Molslaboratoriet.
Tro, håb og kærlighed burde ikke være tilstrækkeligt grundlag for så omfattende og kostbare indgreb i vores fælles natur, som vi er vidne til her.
Tak til dyrlæge Lotte Bøgedal for at beskrive et bedrag og en dyremishandling uden lige på Molslaboratoriet og i rewilding-naturplejeprojekter generelt – også her i kommunen.
Men hvordan kan ideer, ideologi uden videnskabeligt belæg, trumfe loven?
Man står som borger med spørgsmålet: Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre?
Embedsdyrlæger, folketingspolitikere, ja, i høj grad også byrådspolitikere og borgmesteren i vores egen kommune, Syddjurs Kommune, har ladet sig manipulere og besnakke af »dygtige« rewilding-biologer i kommunens miljøafdeling og af Molslaboratoriet ud i at mene, at man kan sætte græssende husdyr som køer og heste bag hegn i vinterhalvåret uden at fodre dem, som Dyrevelfærdsloven kræver.
Og at det skulle bedre biodiversitet?
Alle ved, at rewilding-naturpleje er et open-ended eksperiment. Ingen aner, hvor det ender. Dette erkendes af både biologerne og Naturstyrelsen.
Selv landmænd i byrådet i Syddjurs, som fodrer deres egne køer og heste bag hegn om vinteren, bifalder Syddjurs Kommunes rewilding-naturpleje med forbud mod at vinterfodre dyr.
Det stopper forhåbentligvis nu.
Og det er forhåbentlig tid til selvransagelse i byråd og forvaltning i Syddjurs Kommune, så vi fremover kan se en forvaltning af dyr, der er i overensstemmelse med Dyrevelfærdsloven.
Og måske får borgere og besøgende herude også Egil Fischers Natur og Mindepark i Feriebyen ved Femmøller Strand tilbage?
Parken er fredet § 3-areal med fredskov, som er givet til borgerne i tinglyst gavebrev. Vores alles kulturarv i Feriebyen.
Men politikerne i Syddjurs Kommune har givet forvaltningen lov til at inddrage den til kvægfold, hvor der udsættes køer i vinterhalvåret, som ikke må fodres – præcis som på Molslaboratoriet.
Parken er i forvejen allerede rig på biodiversitet.
Udover at kvægfolden i borgernes tidligere park er brud på et retsdokument, tilsidesættelse af vores kulturarv og gambling med fredet natur, så risikeres det nu, at parken ender som Molslaboratoriet, hvor gyvelens udbredelse er steget vildt, og resten af det tidligere så smukke og biodiversitetsrige område er fuldstændig dødbidt.
Det er jo helt uforståeligt, at politikere kan sige ja til ideologi på så løst grundlag og lade tro trumfe viden, sund fornuft og loven. De har ladet biologerne i kommunens miljøafdeling indføre en lignende naturpleje i kommunen.
Selvransagelse, viden og sund fornuft står lige nu højt på borgernes liste over ønsker til politikerne i Syddjurs Byråd.
Tro, håb og kærlighed burde ikke være tilstrækkeligt grundlag for så omfattende og kostbare indgreb i vores fælles natur, som vi er vidne til her.
Her har politikerne svigtet fatalt.
De burde nok tage støvlerne på og ved selvsyn gå ud for at undersøge, om de f.eks. på Molslaboratoriets areal kan pege på noget som helst, der er blevet mere frodigt eller artsrigt efter 10 års rewilding, eller om det tidligere så smukke og biodiversitetsrige areal er dødbidt og forvandlet til en gyvellund.