Vil vi styrke erhvervslivet, skal vi styrke kulturen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det spørgsmål er afgørende for Aarhus i disse år. For detailhandlen er under pres, fordi flere kunder vælger at handle online. Men hvis vi vil styrke erhvervslivet, er vi nødt til at se på mere end husleje, parkering og butiksdød. Vi skal se på det, der får en by til at leve: Kulturlivet.

Cowis rapport ”Udvikling af handelslivet i Aarhus”, der blev offentliggjort 14. april i forbindelse med Erhverv Aarhus’ konference ”Den Levende By” i Musikhuset Aarhus, viser, at byen står midt i en markant omstilling. Antallet af butikker falder, mens omsætningen holder niveauet. Til gengæld fylder restauranter, oplevelser og service mere. Midtbyen er i stigende grad blevet et sted, man besøger for at få oplevelser og ikke kun for at handle. Det er en vigtig erkendelse. Det betyder, at fremtidens handelsliv ikke kun handler om varer men også om oplevelser. Og her spiller kulturen en helt central rolle.

Jeg deltog i en paneldebat på konferencen sammen med både forretningsdrivende og kulturaktører. Her var der bred enighed om, at erhverv og kultur er tæt forbundet. Detailhandlen efterspørger politisk vilje til at engagere sig i skabelsen af flere oplevelser og kulturelle aktiviteter i byrummene, og kombinationen af netop oplevelser og handel bliver hilst velkommen i erhvervslivet.

Senere samme dag var jeg til 6-by- møde i Odense. Mine kolleger fra landets øvrige største byer var enige. For selvom Cowis rapport handler om Aarhus, er problemet det samme i hele landet. Alle danske byer står med de samme udfordringer for deres handelsliv. Nethandelen forsvinder ikke – tværtimod – og derfor er vi nødt til at tænke nyt. Kulturoplevelser er et helt nødvendigt greb til at understøtte detailhandlen. I Aarhus står vi allerede stærkt. Kulturen ligger i vores DNA. Når vi spørger aarhusianerne, hvad der gør byen til et godt sted at bo og drive forretning, peger omkring 40 procent på kulturlivet. Det er ikke tilfældigt. Kultur er ikke bare overskud og flødeskum. Kultur er fællesskaber, identitet, sammenhængskraft og liv i gaderne. Og kultur er også arbejdspladser og en løftestang for økonomisk vækst.

Når der er liv i gaderne, er der også kunder i butikkerne. Når byen tilbyder oplevelser, bliver den mere attraktiv for både borgere, gæster og virksomheder. Og når mennesker samles, bliver de lidt længere – og bruger lidt flere penge. Det er ikke en teori. Det er en udvikling, vi allerede oplever. Vores kulturinstitutioner tiltrækker et stort antal gæster fra både ind- og udland. Den Gamle By, Aros og Moesgaard Museum er eksempler på, at det kan betale sig at investere i kultur.

Aarhus har et godt udgangspunkt. Vi står i en styrkeposition sammenlignet med flere andre danske byer. Men det nytter ikke at skue bagud og hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat være mere ambitiøse på byens vegne. I Aarhus skal vi være en endnu mere levende by. En by, hvor der sker noget – også i hverdagen. Vi skal turde skabe rammer for spontanitet, kreativitet og liv. Også når det larmer lidt. For vi har stadig flere steder i byen, som ikke bliver brugt godt nok. Et oplagt eksempel er Bispetorv.

Bispetorv ligger i hjertet af byen, omgivet af domkirken, Aarhus Teater og Strøget. Her mødes historie, butikker og mennesker, og alligevel opleves Bispetorv tom og forblæst. Det er synd. Bispetorv er et sted med et enormt potentiale. Hvis vi i højere grad aktiverer Bispetorv med kultur, ophold og aktiviteter, kan vi skabe mere liv – ikke kun på selve pladsen, men i hele området omkring den. Flere mennesker vil vælge at opholde sig der, flere vil bevæge sig gennem området, og det vil kunne mærkes blandt de erhvervsdrivende.

Et konkret forslag, som er blevet nævnt i flere sammenhænge, er at bygge et vikingemuseum på Bispetorv. Aarhus blev grundlagt af vikingerne, og i udlandet er det ikke mindst dem, vores by forbindes med. Hvis planen føres ud i livet, skal det naturligvis ske med respekt for Bispetorv og dets naboer, ligesom der skal være en bred inddragelse af borgerne og fagfolk fra alle områder. Faktum er, at Bispetorvet spiller en ret afgørende rolle i fremtidens turist- og handelsstrømme. Det må vi ikke tøve med at erkende. Så må vi se, hvad der kan lade sig gøre derfra.

Men det er præcis den kobling mellem byrum, kultur og handel, vi skal blive bedre til at tænke sammen. Det kræver også, at vi arbejder sammen på nye måder. Kulturlivet og erhvervslivet skal meget tættere på hinanden. Vi skal blive bedre til at tænke aktiviteter, events og handel sammen, så de understøtter hinanden. Og vi skal gøre det nemmere at bringe kulturen ud i byrummet.

Hvis vi vil skabe et stærkt byliv, skal der være noget, der tiltrækker mennesker hele året. Permanente attraktioner, kunst og oplevelser, som giver en grund til at komme – også i de stille perioder. Aarhus har allerede et stærkt kulturliv. Men Cowis analyse peger på, at fremtidens handelsliv i endnu højere grad vil være drevet af oplevelser og byliv. Det forpligter.

For det handler i sidste ende om, hvilken by vi vil være. Vil vi være en by, man handler i – eller en by, man oplever? Svaret er ikke enten/eller. Det er både/og. For de to ting hænger uløseligt sammen. Det er oplevelserne, der tiltrækker mennesker. Og det er mennesker, der skaber grundlaget for handel.

Derfor er budskabet enkelt: Vil vi styrke erhvervslivet, skal vi styrke kulturen. Det betyder så, at vi også skal tænke anderledes strategisk inden for mit område. Vi skal stå stærkere og udtrykke os med klar røst. Kultur er velfærd, kultur er erhvervspolitik, og det vil jeg arbejde for som rådmand.