Panikvalg og hovsa-kandidater koster Venstre dyrt på Djursland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Venstre på Djursland fik ved folketingsvalget i marts en lussing, de kun kan takke sig selv for.

Et hastet kandidatvalg tre uger før valgdagen var ikke strategi, men panik – politisk brandslukning med benzin – og det kostede dyrt ved stemmeurnerne.

At 219 lokale stemmer gik til en nytilkommen eks-Moderater, er et vink med en vognstang: Vælgerne kræver lokal forankring, ikke hovsa-kandidater fløjet ind i sidste øjeblik.

Baglandet taler nu højtideligt om selvransagelse, men har i årevis forsømt at opbygge en stærk, kendt profil i kredsen.

Man har sovet i timen og vågnet op alt for sent.

Hvis Venstre ikke ændrer politisk kultur og begynder at tænke langsigtet, risikerer partiet, at Djursland glider dem endegyldigt af hænde – ikke med et brag, men som sand mellem fingrene.

Ironisk nok kunne man ellers tro, at Venstre på Djursland var i stand til at levere lidt optimisme til Danmarks ældste parti, som lige nu står i våde og famler efter sine levende råd på landsplan.

Af partiets 18 mandater, kommer de 14 vest for Storebælt. Hovedstaden har partiet mistet noget nær totalt.

I Norddjurs leverede borgmester Kasper Bjerregaard og hans crew et historisk godt valg ved kommunalvalget i november 2025. Venstre øgede sit mandattal med tre, er nu størst i kommunalbestyrelsen og erobret førstefødselsretten til borgmesterposten fra Socialdemokratiet. Det er ikke bare fremgang – det er et magtskifte.

Netop borgmesteren har med sin pragmatiske tilgang til lokalpolitik og mål om brede løsninger udvist et lederskab, der har skaffet ham respekt i både øst og vest i kommunen.

Kasper Bjerregaard er vokset med opgaven og fremtræder her godt fire år efter debuten i borgmesterstolen som en, der ikke bare har lært af sine fejl, men bruger dem aktivt.

Hvor han i starten kunne virke lidt stiv og kantet, sidder han nu i borgmesterstolen, som om den var designet til ham. Hans mødeledelse er skarp og stram og giver kommunalbestyrelsesmøderne en dynamik, der gør det interessant at være tilhører. Det er ikke kommunalpolitik som sovemedicin.

Hvad har Kasper Bjerregaards fremdrift med Venstres generelle situation på Djursland at gøre?

Alt.

For hvis Venstre i Djurskredsen virkelig mener det alvorligt med at blive repræsenteret på Christiansborg af en lokal kandidat, så er den mest oplagte – og reelt eneste seriøse – mulighed Norddjurs’ borgmester.

Hvis næste folketingsvalg først kommer om fire år, er tanken hverken overskruet eller tosset. Det er nu, skinnerne skal lægges, hvis toget skal nå helt til København.

Til den tid vil Kasper Bjerregaard, der rundede de 52 den 3. marts, have overstået otte år som borgmester og inden da seks år som menig lokalpolitiker. Han er ikke en uprøvet kandidat, men en gennemtestet frontfigur.

Det er slet ikke givet, at Kasper Bjerregaard har ambitioner om Christiansborg, men mon ikke de kan tændes? Hvis han går med de tanker, skal der smedes nu – mens jernet er gloende varmt, og ikke når det er kølet af i endnu et valgnederlag i Djurskredsen.

Norddjurs-borgmesteren, som bor i Lyngby, rækker i forvejen ud til hele Djursland.

En stor del af hans barndom og ungdom foregik i Kolind, og siden uddannede han sig på Aarhus Universitet i statskundskab, så han kunne skrive politikeruddannelsen cand.scient.pol. på cv’et. Det har ikke fået ham til at tale som et regneark, men givet ham en solid baggrund.

Med den tidligere Kolind-dreng vil Venstre få en kandidat, der rækker længere ud end partiet. En kandidat, der ikke skal opfindes, poleres og gøres kendt fra bunden. Vælgerne ved, hvad de får – og det er mere, end man kan sige om de seneste forsøg.

Hos Venstre i Norddjurs er det tilmed muligt at finde en afløser som borgmesterkandidat, når man er ude i god tid. Ingen er uerstattelig – heller ikke en borgmester.

Syddjurs vil bakke op.

Hvad er alternativet for Venstre, hvis kandidaten skal være lokal? Og det skal han – det har de to seneste valg slået fast med syvtommersøm.

Venstres kandidatudvalg har vel ikke tænkt sig at sidde på hænderne i tre år mere plus det løse, før de får kørt en folketingskandidat i stilling?

Hvis planen er endnu en løsning i overtiden, kan de lige så godt melde pas og overlade Djursland til konkurrenterne.