Er Grobund vigtigere end velfærd?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Syddjurs Kommune står over for at træffe en vidtrækkende beslutning om Grobund Landsby i Ålerne. Det sker desværre på et grundlag uden én eneste reel trafiktælling – og med et anlægsoverslag på op mod 8,8 mio. kr. For os borgere rejser det et ubehageligt spørgsmål: Er vi ved at gentage fortidens fejl med dyre projekter baseret på mavefornemmelser, mens kernevelfærden smuldrer?

Udviklingen bygger i høj grad på en trafikanalyse fra Rambøll, men fundamentet er langt mere usikkert, end det fremstilles. Der forventes op mod 1.900 daglige bilture i området, men da der ikke er foretaget lokale trafiktællinger, er det blot en antagelse.

Enhver, der færdes i området, ved, at virkeligheden på vejene er en anden end i rapporten. Det drejer sig specifikt om Langagervej, Christianslundsvej, Færgevejen og Ålervejen. Det er veje, hvor bilerne allerede i dag ofte må holde stille for overhovedet at kunne passere hinanden. At lægge yderligere pres på disse flaskehalse uden reelle data er uansvarligt. Rambøll beskriver selv vejene som smalle og uden faciliteter til bløde trafikanter, men konkluderer alligevel, at der ikke er kapacitetsproblemer. Men det handler ikke kun om mængden af biler – det handler om sikkerhed for børn og ældre på veje, der slet ikke er gearet til mere trafik.

Analysen overser desuden turismen og færgetrafikken. Ebeltoft er en turistby, og i højsæsonen skaber færgen voldsomme spidsbelastninger, som en ”sæson-blind” rapport slet ikke tager højde for.

De nuværende 8,8 mio. kr. til vejforbedringer er kun et foreløbigt anslag – et beløb, der med stor sandsynlighed vil vokse, når de faktiske forhold og krav fra Vejdirektoratet lander på bordet. Hvad får resten af kommunens borgere konkret ud af, at vi investerer så massive summer i infrastruktur til et lukket projekt? Hertil kommer de skjulte omkostninger til byggemodning, drift, skoler og sundhed. Vi står med en potentiel blankocheck til et projekt, hvor vi kun kender en brøkdel af den endelige pris.

Det er svært ikke at føle kynisme over byrådets prioriteringer. Før KV25 lovede det nuværende flertal massive investeringer i ældre og sundhed. Man tilførte 15 millioner kroner årligt, men pengene blev i praksis brugt på at lukke huller og underskud frem for at løfte velfærden.

Nu ser vi ind i en fremtid fra 2027 med massive besparelser på netop ældreområdet. Hvordan hænger det sammen? På den ene side er man villig til at satse millioner på et projekt baseret på gætteri og skøn, der kan skride – og på den anden side skærer man i hverdagen for de borgere, der har bygget vores samfund op. Det er et moralsk dilemma, om man kan prioritere asfalt og eksperimenterende landsbyer, mens man svigter de løfter, man gav til de svageste.

Det handler ikke om at være imod udvikling, men om at gøre det ordentligt. Syddjurs Kommune har før brændt fingrene på projekter, hvor budgetterne løb løbsk. Beslutningen om Ålerne bør sættes i bero, indtil vi har:

Vi skylder borgerne i Syddjurs – og især vores ældre – at vi bruger pengene der, hvor behovet er dokumenteret, ikke der hvor vi ”gætter” os frem. Man bygger ikke en ny landsby på antagelser og uoverskuelige millionbeløb. Man gør det på fakta.