Topklasse-team på vej i opløsning – er det virkelig den vej, Norddjurs vil gå?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I et nyligt læserbrev rejses der en berettiget, dyb bekymring for Norddjurs Kommunes planer om at nedlægge rehabiliteringsteamet. Som tidligere udvalgsformand deler jeg denne bekymring fuldt ud.

Før kommunalvalget i november skrev jeg selv et læserbrev, hvor jeg havde en vision for den stik modsatte vej, end den der lægges op til nu:

»Vi kan så i Norddjurs med fagligt dygtige medarbejdere styrke den ’borgerrettede forebyggelse’. Ved blandt andet at investere mere tid og penge i eksempelvis vores rehabiliteringsteam. At bruge den kapacitet vores rehabiliteringsteam er, i for eksempel vores tilbud om forebyggende hjemmebesøg, kunne give rigtigt god mening. En forebyggende tilgang til gavn for borgernes livskvalitet og sundhed. Men hvor om alt er, skal vi udnytte de muligheder, som Sundhedsreformen giver os, og den anderledes måde vi kan udvikle den borgernære velfærd på. Fortsætter vi med den politiske tillid til medarbejderne og fokus på deres arbejdsmiljø, kan vi lykkes med rigtig mange ting.«

Når specialisterne fra rehabiliteringsteamet spredes ud, risikerer vi, at den fokuserede indsats udvandes i den daglige, akutte drift. Rehabilitering kræver ro, tid og et knivskarpt fagligt fokus.

At man desuden lægger op til at forcere denne ændring allerede til sommer, den 1. juli 2026, uden at have en plan for, hvordan kvaliteten af den rehabiliterende indsats efterfølgende skal måles og sikres, er uansvarligt. Vi har tidligere i det daværende udvalg været dygtige til at køre gennemarbejdede og ordentlige processer, når beslutninger skulle træffes om store ændringer af vores voksenvelfærd. Den ser jeg på ingen måde her. Hvor er eksempelvis »Velfærdsplanen« henne, som tidligere har været et vigtigt politisk værktøj? Især når vi tog de svære beslutninger.

Jeg husker bedre end nogen anden debatten, da jeg som udvalgsformand indstillede, at vi skulle afskaffe Kommunal Selvtræning og i stedet lade det overgå til vores stærke tilbud i foreningerne. Dengang stod flere politikere i kø for at påstå, at det ville have enorme konsekvenser og påvirke borgernes mulighed for at være selvhjulpne – og dermed i sidste ende give en kæmpe regning til vores kommunale velfærd.

Nu står vi i en situation, hvor man politisk vil udvande et rehabiliteringsteam i absolut topklasse. De politikere, der var bekymrede dengang, burde være rystede nu. For ved at fjerne den specialiserede indsats og opløse den i en bredere helhedspleje, risikerer vi rent faktisk at få præcis det dommedagsbillede, I tegnede dengang – bare ganget med 10.

For at løse udfordringerne i Fremtidens Velfærd skal vi have færre borgere, der er afhængige af hjælp. Derfor skal rehabilitering være en gennemgående helhed, ja, men den skal også være et fremtrædende fokus, før borgere bliver visiteret til varige velfærdsydelser.

Vi skal ikke slå det i stykker, der virker og er altafgørende i Fremtidens Velfærd. Bevar og styrk rehabiliteringsteamet, gerne med en placering under forebyggelsesområdet.

Så overvej nu, om der politisk virkelig kun skal tages stilling til ét forhastet scenarie, eller om dette ikke kan gå fra makværk og til politisk håndværk.