Fremtidens folkeskole i vest: Modig investering eller endnu et pænt procesprodukt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er naturligt, at politikerne går på listesko forud for debatmøderne i juni om Fremtidens Folkeskole i Norddjurs.

Anbefalingerne til Fremtidens Folkeskole præsenteres som et løft af trivsel og faglighed, men de reelle konsekvenser er uklare.

Mange af de problemer, der nu beskrives – faldende børnetal, nedslidte bygninger, højt sygefravær, flere i specialtilbud og for mange vikartimer – er jo samtidig resultatet af årtiers politiske prioriteringer.

Når udvalgsformanden Aleksander Myrhøj taler om »ambitiøse anbefalinger« uden samtidig at tale åbent om økonomi, strukturændringer og mulige skolelukninger, risikerer processen at blive mere legitimering end reelt opgør.

At bede borgerne fokusere på »hvad« før »hvor« er kunstigt: Struktur og geografi er ikke teknikaliteter, men børns hverdag og lokalsamfunds liv.

Hvis dette ikke bare skal være endnu et pænt procesprodukt, må der svares klart på: Er politikerne villige til at investere mere i folkeskolen? Kommer der reelle nye midler, eller er »udvikling« lig omstrukturering inden for samme ramme?

Tidligere Norddjurs-borgmester Torben Jensen, som havde sin rod i Rougsø, men var i stand til at kigge meget længere ud, var i sin regeringstid (2006-2009) og også i årene der fulgte en af dem, som ofte tog bladet fra munden og turde forsøge at spille åbent spil, når skolerne var på dagsordenen vel vidende, at det kunne koste mandater.

Torben Jensen var proaktiv i sin tankegang sideløbende med, at han var snusfornuftig. Hans tanker handlede ikke om sparekataloger, men om at lave den bedste skole for børnene.

Det var ham, der formulerede visionen om at opføre en stor og ny overbygningsskole i Norddjurs Vest, uden at det vandt megen genklang.

I hans oprindelige forslag var det en overbygningsskole for Auning, Allingåbro, Ørsted og Vivild (Nørager), han talte om.

Auning kan med sin voldsomme befolkningstilvækst og hovedby i den vestlige del uden problemer fastholde sin skole med et solidt elevantal fra 0. til 9. klasse uden hjælp fra de øvrige områder i det vestlige Norddjurs i de ældste klasser.

Men er tiden moden til at tænke en fælles skole for resten af vest samlet på Allingåbroskolen?

Så Allingåbroskolen bliver fikspunkt for stationsbyen selv, Ørsted og Vivild med tilhørende oplande?

Der tales om en bæredygtig og fremtidssikret skole, 0.-9. klasse.

Det vil man kunne få ved at samle Rougsøskolen, Langhøjskolen og Allingåbroskolen på en fælles matrikel i Allingåbro.

Alternativt at bygge en spritny skole midtvejs de tre byer imellem.

Det første er lettere og billigere end det sidste, men visionen bør formuleres og holdes op mod alternativerne.

Det kræver politisk mod og vilje og en tro på, at det vil være god landdistriktspolitik at investere i skoleområdet i vest, fordi det er en stærk fortælling, som vil kunne trække børnefamilier til.

Alternativet er en lappeløsning, hvor man fortsætter som nu og ikke får taget fat om nældens rod – at få lavet en langsigtet skolemodel i dette skønne område.

Foreningsmæssigt har de nævnte byer vist, at de kan arbejde sammen med stor succes og til glæde for mange fodboldbørn, så kan der også skabes samklang på andre områder.

Torben Jensen var forud for sin tid, fordi han magtede at tænke længere end til dagens og vejens politik.

Måske er hans tanker nu ved at være plukkemodne anno 2026 i en ambitiøs model, der er tilpasset nutiden og som har holdbarhed et langt stykke ud i fremtiden.