Et rigtigt kirkebryllup kan også være sådan her

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange mennesker tror stadig, at et rigtigt kirkebryllup kræver stor fest, dyr kjole, lange gæstelister og måneders planlægning. Men det gør det ikke.

Der findes mennesker, som har været klar til at sige ja til hinanden længe før, de har været klar til at holde den helt store bryllupsfest. For nogle er det ikke kærligheden, der holder dem tilbage, men alt det rundt om: forventningerne, økonomien eller følelsen af, at et bryllup skal se ud på en bestemt måde for at være rigtigt. Derfor vælger mange rådhuset. Ikke fordi kærligheden betyder mindre, men fordi livet nogle gange kalder på noget enkelt.

Det synes jeg, vi i kirken skal tage alvorligt.

For et kirkebryllup behøver ikke være stort for at være betydningsfuldt. Det behøver ikke være perfekt for at være helligt. To mennesker, der siger ja til hinanden, er nok.

Som præst møder jeg hvert år mange par, der gerne vil hinanden, gerne vil kærligheden og også gerne vil kirken, men som alligevel holder sig tilbage. Nogle tror, at de ikke kan blive viet i kirken, fordi de har været gift før. Andre føler ikke, at de har råd til det bryllup, de forestiller sig forventes af dem.

Men det, der i virkeligheden fylder mest, er ofte forestillingen om, at kærligheden skal se ud på en bestemt måde for at høre hjemme i kirken. Men kirken er ikke et sted, hvor kærligheden først skal gøres finere, større eller mere perfekt. Kirken er et sted, hvor kærlighed må komme, som den er.

Et kirkebryllup er ikke mere rigtigt, fordi man kommer i designerjakkesæt eller holder fest til langt ud på natten. Det er det samme løfte, der bliver givet, hvad enten man træder ind i kirken en tirsdag formiddag i sit hverdagstøj eller en lørdag omgivet af hundrede gæster og hvide roser. Det afgørende er ikke rammerne omkring løftet, men selve løftet.

Måske er det netop derfor, at idéen om drop-in-vielser giver så god mening.

For nogle mennesker kan tanken om bordplaner, dyre kjoler og store forventninger næsten komme til at stå i vejen for det vigtigste: at sige ja til hinanden. Men kærligheden bliver ikke større af en dyr fest. Den bliver ikke mere sand af syv retters menu eller limousinekørsel.

Derfor åbner Folkekirken i Aarhus den 26.06.26 dørene for drop-in vielser. Her kan man blive viet uden den store planlægning, men stadig med den samme højtidelighed, den samme velsignelse og det samme alvorlige og glædelige ja.

Nogle vil blive viet i en pop up-kirke i Botanisk Have omgivet af fuglesang og grønne træer. Andre vil vælge Lyseng Kirke eller den lille middelalderlige Elev Kirke. Nogle kommer alene hånd i hånd. Andre tager familie og venner med. Fælles for dem alle er, at de kommer med et ønske om at sige ja til kærligheden og det er i virkeligheden nok.

Jeg synes, det er vigtigt, at kirken tør møde mennesker dér, hvor de er. Også når livet ikke passer ind i forestillingen om det perfekte kirkebryllup. Også når økonomien er stram. Også når man tidligere har været gift. Også når man bare ønsker at gøre noget enkelt og betydningsfuldt uden alt det rundt om.

For et rigtigt kirkebryllup er ikke kendetegnet ved budgettet, gæstelisten eller tøjet. Det er kendetegnet ved, at to mennesker træder frem, lover hinanden kærlighed og troskab og modtager Guds velsignelse over det løfte.

Min opfordring er derfor enkel: Lad ikke tærsklen til kirken blive så høj, at I ikke tør træde over den. For kirken er der. Også fredag eftermiddag den 26.06.26. Også tirsdag formiddag kl. 11.00. Også for jer, der bare ønsker at sige et enkelt, ærligt og kærligt ja til hinanden.