Hurtigere, højere, stærkere – og mere cirkulært

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det olympiske motto ”hurtigere, højere, stærkere” har altid drevet atleter til at overskride grænser. Men det er ikke kun på løbebanen, vi skal bryde grænser. Hvis byggebranchen skal nå klimamålene, må vi også overvinde de barrierer, der holder os tilbage i den grønne omstilling.

I Aarhus, hvor AGF netop er blevet dansk mester, får byens stadionhistorie nyt liv på en anden bane. Stålspærene fra det nedrevne Ceres Park bærer snart taget over det nye atletikstadion. Projektet er et af de første i Danmark, hvor konstruktionsstål genbruges i denne skala.

Byggeriet står for 33 pct. af Danmarks materialeforbrug, 22 pct. af Danmarks globale CO₂-udledning og 40 pct. af Danmarks samlede affaldsmængde ifølge en 2024-rapport fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

Når vi genbruger konstruktionsstål direkte, sparer vi op til 80 pct. CO2 sammenlignet med nyt stål. Det svarer til omkring 2.240 kg CO2 per ton stål. Alligevel udgør direkte genbrug i dag under én procent af det samlede stålforbrug i dansk nybyggeri. Ikke fordi materialet ikke er der. Men fordi vi mangler et system, der gør det synligt, tilgængeligt og anvendeligt.

En af de største forhindringer for genbrug af konstruktionsstål har været usikkerheden: Hvordan ved vi, hvor meget det kan bære? Svaret findes i internationale standarder, som har eksisteret i et par år, men som først nu for alvor afprøves i dansk praksis.

Proceduren heri er klar: Ikke-destruktive tests (NDT) som hårdhedsmåling identificerer de svageste emner. Deres egenskaber verificeres præcist via trækprøvning i et laboratorium. Med denne dokumentation kan ingeniører dimensionere byggeriet med samme sikkerhed som ved brug af nyt stål.

I Aarhus har Teknologisk Institut gennemført processen sammen med entreprenøren Raundahl & Moesby. Resultatet er at spærene fra Ceres Park kan bære taget på atletikstadion med lige så stor sikkerhed som de engang skærmede De Hviie’s fans for regnen. Og det beviser, at genbrug af stål med den rette dokumentation er en sikker og skalérbar løsning i en tid, hvor stabile, lokale forsyningskæder er afgørende.

Selv om dokumentationen for genbrugsstål er ved at være på plads, mangler der dog en fungerende værdikæde. Nye krav om miljø- og ressourcekortlægning vil give bygherrer viden om genbrugspotentialet, men udfordringen opstår, når stålet skal videre til nye byggerier. Værdikæden er brudt: Nedrivere kan sjældent lagerføre materialer, og entreprenører bestiller efter tegning, ikke efter tilgængelighed. Der er brug for nye forretningsmodeller og professionelle mellemled, som ser et forretningsgrundlag i at opkøbe, teste, certificere og lagerføre genbrugsstål. Først da skabes en ubrudt værdikæde, som vi ser det i Sverige, hvor stålgrossisten Tibnor sælger brugt og nyt stål side om side.

Aarhus-projektet viser altså, at vi har værktøjerne. Nu mangler systemet. Det kræver en samlet indsats at gå fra pilotprojekt til standardpraksis. Stålgrossister, producenter entreprenører eller andre må investere i de forretningsmodeller, der gør genbrugsstål tilgængeligt og konkurrencedygtigt. Samtidig har branchen brug for et kompetenceløft gennem systematisk videndeling, fx via en fælles branchevejledning, så rådgivere kan designe med brugte materialer fra start. Endelig kan offentlige bygherrer skabe det afgørende markedstræk ved at efterspørge genbrugsstål i deres udbud.

Det kræver ikke ny lovgivning – kun viljen til at forbinde dem, der river ned, med dem, der bygger op. Med dokumentationen på plads er genbrug ikke længere et eksperiment.

Hurtigere, højere, stærkere – og mere cirkulært. Det er ikke bare et motto. Det er den nødvendige vej frem.