Her kunne du spise løg med regnorme, lytte til Trut Frederik og finde kærligheden mellem bøgetræerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skovpavillonen i Ebeltoft, eller bare ”Skoven” som den i folkemunde blev kaldt i 1930’erne og 1940’erne, var ét af egnens store kultur-tilløbssteder. Folk vandrede, cyklede eller kom i bil til dette populære og ikoniske forlystelsesmekka, som dengang ejedes og blev drevet dygtigt af ægteparret Herluf og Karen Dahl.

Herluf, som populært kaldtes ”Dalle”, arrangerede en række underholdningsaftener med sang, musik og det ene show efter det andet. Jo, det var i sandhed uforglemmelige tider dengang. Folk morede sig, hyggede sig og dansede til hotte, lokale orkestre. Blandt de mest populære var familien Helgren – ikke mindst repræsenteret af den festlige violinist og trompetist Frederik Helgren (også kaldet ”Trut Frederik”). End videre var der ”Tromme Jens” fra Thorsager og brødrene Erik og Børge Møller fra Ebeltoft. Elvis Presley, The Beatles og The Rolling Stones lod af naturlige årsager dengang vente på sig – de var endnu ikke lagt i livets støbeske.

Under krigen gjorde Dalle de ”mørke dage” til ”lyse dage”. Han holdt dansant hver fredag, lørdag og søndag fra kl. 20-24, hvor man aften efter aften afsluttede festen med sangen om ”Dalle i skoven”:

I Skoven går det med liv og lyst

Hos Dalle – Dalle – Dalle - Dalle i Skoven.

Vi danser med pigen, og vi finder trøst.

Hos Dalle – Dalle – Dalle - Dalle i Skoven.

For her kan man svale sin brændende trang

Til vin og musik og en lystelig sang.

Man kommer igen, når man var gæst engang

Hos Dalle – Dalle osv.

Dalle var en passioneret humoristisk personlighed, som elskede fest og farver. Én af hans mange spøjse skrevne menuer under krigen var:

Var jeg gæst, ville jeg nok fravælge desserten og den tilhørende vin, som i min fantasiverden tangerer kannibalisme.

Tyskernes manglende evne til at berige deres åndelige habitus med humoristisk sans var måske Dalles overlevelse. Tyskerne anså ham som sådan for værende ganske harmløs.

Der foregik naturligvis megen aktivitet i nattens mulm og mørke mellem de tavse og loyale bøgetræer omkring ”Skoven”. Hormonerne brusede også dengang som champagnebobler i årene på ungdommen. Det vidste Dalle og bekræftes da også i dag af de mange kærlighedserklæringer, der blev foreviget i bøgenes bark.

Så hvis man som nybagt mor over for Dalle kunne sandsynliggøre, at barnet kunne være et resultat af et besøg bag ét af Skovens bøgetræer ni måneder tidligere, fik man sammen med den formodede fader en glad aften med fuld forplejning og naturligvis muligheden for at gentage ”succesen”.

Dokumentationen skulle ifølge Dalle være den gamle indgangsbillet og en synlig signaturindskrift i ét af bøgetræerne. En øvrig dokumentation af de intime detaljer så han storsindet igennem fingre med. Og ifølge troværdige empiriske kilder fik de lykkelige forældre en sublim menu lige så romantisk som deres hedengangne ”naturoplevelse” – bare i mere komfortable omgivelser.

Hvor er det en sand fornøjelse at opleve originaler som Dalle, der bare gør en forskel i historien.

Jeg havde selv den store glæde i sidste halvdel af 60’erne at slå mine folder i ”Skoven”, som dengang var Djurslands hotteste ”Bal-Mekka” ejet og drevet af den legendariske restauratør ”Skov-Hans”. Og jeg skal hilse at sige, at det absolut heller ikke var kedeligt dengang. Jeg er i dag særdeles glad for de kære bøgetræers tavshed.

Bygningen er fra 1876 og er gennem årene med stor glæde blevet beriget med folkekære kunstnere som Gitte Henning, Birthe Kjær, Raquel Rastenni, Leo Mathisen og Dirch Passer. I 1981 lejede motorcykelklubben ”Humle MC” stedet af Skov-Hans frem til 1991, hvorefter de selv overtog det. Humle MC driver stadig stedet på eksemplarisk vis.