To fagprofessionelle i klasseværelset – en investering, der betaler sig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvad sker der egentlig, hvis vi går fra én til to lærere eller pædagoger i klasseværelset?

Det satte jeg mig for at undersøge, og for et par uger siden lagde jeg derfor vejen forbi én af vores lokale folkeskoler og talte med en forsker, en lærer og en elev. Jeg var på udkig efter deres perspektiver. Fra forskerkontoret til klasseværelset. Fra viden til virkelighed.

Hvilke fordele eller ulemper ser de ved, at det ikke bare er én, men to fagprofessionelle der står for undervisningen i folkeskolen?

Det var tre spændende samtaler, og deres svar er entydige: Der sker noget godt. For børnene. For undervisningen. Og for fællesskabet i folkeskolen.

Med mere end 20 års erfaring på skoleområdet – først som lærer, siden som byrådsmedlem og de seneste knap ni år som rådmand for Børn og Unge – er jeg ikke i tvivl: To fagprofessionelle i undervisningen er en del af løsningen på de udfordringer, vores folkeskoler står med lige nu.

Det er ikke en luksus. Det er en nødvendig investering, og afkastet er øget faglig og social trivsel hos børn på alle klassetrin. Det er ikke bare godt for vores børn, men også en god forretning for samfundet.

Når der er to lærere eller pædagoger i klassen, ændrer dynamikken sig. Der bliver mere ro. Mere nærvær. Bedre mulighed for at se det enkelte barn – også dem, der ikke råber højest. Undervisningen bliver mere fleksibel, fordi der kan arbejdes i flere spor og på flere niveauer samtidig. Og konflikter kan håndteres, uden at undervisningen skal sættes på pause.

Det er opfattelsen hos lærerne og pædagogerne, ligesom det er oplevelsen hos eleverne. Og det bakkes op af forskningen, som samtidig peger på, at effekten af to fagprofessionelle i undervisningen afhænger af, at indsatsen tilrettelægges lokalt og med omtanke.

Hver skole har sin elevsammensætning og sine udfordringer og behov. Men når det gøres rigtigt, er der meget at hente – både i form af øget trivsel og styrket faglighed.

Det blev bekræftet i mine samtaler på skolen, hvor læreren bl.a. fortalte om bedre mulighed for sparring, fælles refleksioner og udvikling af undervisningen. Når man ikke står alene med ansvaret for 25 børn med vidt forskellige behov, bliver undervisningen både stærkere og mere socialt bæredygtig. Det gavner ikke kun eleverne, men også arbejdsmiljøet for de ansatte.

Og måske allervigtigst: Eleverne mærker forskellen. De oplever, at der er mere hjælp at hente i skoledagen, både fagligt og socialt. At undervisningen kan tilpasses. Konflikter kan løses, uden det går ud over undervisningen for resten af klassen. For et barn i indskolingen kan det være forskellen på at føle sig set eller overset. På at lykkes eller give op.

Derfor glæder det mig, at et stort set enigt byråd i Aarhus Kommune ønsker at prioritere midler til, at de aarhusianske folkeskoler kan få to fagprofessionelle i undervisningen i indskolingen. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og jeg ser frem til at få finansieringen på plads ved budgetforhandlingerne til september.

Det er en beslutning, der forpligter. For den slags investeringer kan næsten ikke kvalificeres nok. Vi skylder både børn, forældre og medarbejdere at gøre det ordentligt.

Det betyder, at vi skal lytte – til forskningen, til lærerne og pædagogerne og til eleverne selv. Alle input – fra forskerkontoret til klasselokalet – er relevante og brugbare, når tanker skal blive til handling, og tiltaget skal søsættes.

Når jeg indledningsvis kalder det for en god investering, så er det fordi regningen for mistrivsel, manglende faglighed og eksklusion er foruroligende høj. Vi kender den allerede, for vi betaler den lige nu i form af stigende udgifter til flere børn i specialtilbud, flere børn med langvarigt skolefravær, flere konflikter og indsatser, der er både dyre og mindre effektive, end hvis vi havde arbejdet forebyggende.

Alt tyder på, at den regning kan reduceres markant ved, at vi investerer i to fagprofessionelle i undervisningen.

Når børn trives og lærer mere i folkeskolen, giver det gevinster på den lange bane – både på det menneskelige og økonomiske plan.

Det er ikke et quick-fix. Det er et stærkt greb, hvis vi vil investere klogt i vores fælles folkeskole. I Aarhus Kommune har vi store ambitioner på børnenes vegne. Dem skal vi bakke op om og supplere med konkret handling – og med indsatser, der virker. Vi skal tænke klogt, og det kræver, at vi lytter til både forskning og praksis.

På tværs af aktørfeltet – fra forskerkontoret til klasseværelset – er der bred enighed om, at to fagprofessionelle i undervisningen netop er én af den slags handlinger og investeringer, som faktisk vil gøre en mærkbar forskel for børnene. Det fik jeg bekræftet, da jeg talte med en forsker, en lærer og en elev på en aarhusiansk folkeskole.

Jeg glæder mig derfor meget til at sætte gang i tiltaget i de små klasser på de aarhusianske folkeskoler. Det kan kun gå for langsomt.