Hvis man ikke har forstået, hvordan demokratiet overlever, kan man rette blikket mod USA

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kommunalvalget i Favrskov gav et klart flertal til blå blok. Med 16 af byrådets 25 mandater kunne de fem borgerlige partier i princippet dominere udviklingen i kommunen. Alligevel valgte den største gruppe, Det Konservative Folkeparti, at konstituere sig bredt, sådan som traditionen har været i Favrskov Kommune. Det betød, at alle partier blev inddraget – naturligvis nogenlunde i forhold til det antal mandater, de opnåede ved valget.

Efter SF’s opfattelse var det en klog beslutning. Den afspejler det samlede valgresultat og dermed vælgernes ønsker. Kort sagt: Den afspejler demokratiet.

Betyder det så, at alt er godt? Næppe. Nu begynder det egentlige arbejde med budgettet for 2027. Resultatet vil forhåbentlig komme til at ligne et kludetæppe sammensat af elementer fra alle de partier, der er villige til at indgå kompromiser. Den proces har vi alle set i de seneste regeringsforhandlinger, hvor Lars Løkke Rasmussen formulerede det således: »Alle har fået noget, ingen har fået alting.« Det er en præcis beskrivelse af et velfungerende demokrati. Det er vigtigt, at alle partier og dermed flest mulige vælgere kan se sig selv i det samlede resultat.

Favrskov Kommune er kommunens største arbejdsplads. Budgettet er på omkring tre milliarder kroner, som fordeles mellem serviceydelser og investeringer. Det er serviceydelser, som borgerne er afhængige af hver eneste dag og naturligvis gerne ser forbedret. De medarbejdere, som leverer disse ydelser, forventer med rette, at deres aftalte arbejdsvilkår bliver respekteret, og de ser også gerne rammerne forbedret. Samtidig er det vigtigt at huske, at de overordnede økonomiske rammer fastlægges af Folketingets flertal og ikke af byrådet.

Det er den komplekse opgave, de 25 byrådsmedlemmer skal løse i fællesskab. Stabilitet på det politiske niveau fremmer alt andet lige en langsigtet og forudsigelig udvikling. Langsigtede løsninger og forudsigelighed er ganske enkelt billigere end hovsaløsninger. Derfor får vi alle mere for pengene med politisk stabilitet. Det gælder også, selvom SF mener, at der samlet set er for få midler til rådighed.

I enhver større virksomhed sammensættes en bestyrelse ud fra de kompetencer, de enkelte medlemmer kan bidrage med til virksomhedens bedste. I en kommune medbringer hvert byrådsmedlem værdier, erfaringer og ønsker til udviklingen, som kan være meget forskellige. Det er ikke svært at forestille sig, hvad der ville ske, hvis samtlige 25 byrådsmedlemmer løb hver sin vej.

Hvis man endnu ikke har forstået, at demokratiet kun overlever, når folkevalgte er i stand til at indgå kompromiser, kan man passende rette blikket mod USA og se, hvordan manglende samarbejde bidrager til at svække tilliden til de demokratiske institutioner. Et mangfoldigt demokrati med ni forskellige partier stiller krav om kompromiser. Det er ikke en svaghed – det er selve styrken.

Ethvert byrådsmedlem kan fremsætte stærke og visionære forslag til forandring. Men ingen forslag bliver til virkelighed, hvis der ikke kan skabes flertal for dem. Det kræver samarbejde, respekt for andre synspunkter og vilje til at finde fælles løsninger. Den evne burde belønnes langt mere, end vi har tradition for.