Skal vi spare os til en kæmpe fremtidig regning på det sociale område i Aarhus?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus Kommunes omstillingsplan, som byrådet har vedtaget, sender en bølge af konsekvenser ud over sårbare og udsatte medborgere. Mere end 20 foreninger på det frivillige sociale område – og de mange tusinder sårbare mennesker, der bruger foreningernes tilbud – mærker nu besparelserne på deres tilskud.

Det er konkrete tilbud, opbygget over årtier og skræddersyet til mennesker, der fra en udsat position søger støtte, fællesskab og et sted at høre til. Det er ikke nye projekter, der let kan finansieres med fondsmidler eller indføre høj deltagerbetaling. Og selv om tilbuddene bygger på frivillige kræfter, er der udgifter til alt det nødvendige: løn til en koordinator, kurser for frivillige, regnskab, forsikringer og alt hvad der hører til at drive noget ordentligt og vedvarende.

Vi er ikke i tvivl om, at besparelserne har været svære at beslutte. Situationen er kompleks og strukturel. Men det gør det ikke mindre afgørende at blive ved med at belyse de direkte og indirekte konsekvenser – for de medmennesker i vores by, som ikke selv har overskuddet til at løfte stemmen. Vi vil hjælpe med at fortælle deres historier. Om fællesskaber, der forsvinder. Om mennesker, der ikke har andre steder at gå hen.

Når foreningernes tilbud svækkes eller forsvinder, havner regningen et andet sted. I socialforvaltningen. I psykiatrien. Hos de praktiserende læger. I bunken af kommunens skal-opgaver.

Et stærkt foreningsliv er ikke en selvfølge.

Vi er stolte af, at Aarhus har et stærkt og vidtforgrenet foreningsliv på socialområdet. Det er med til at gøre vores by til et trygt sted at bo. Et sted, hvor medborgerskab og forståelse for hinanden betyder, at nogen griber os, når livet er svært. Her hjælpes mennesker i svære livssituationer, som ikke er en kommunal skal-opgave, men som det menneskelig set er umuligt at lade stå til uden en hjælpende hånd eller et kærligt skub i den rigtige retning. Afhjælpende indsatser, som også bidrager til at behovet for kommunale indsatser enten ikke opstår, begrænses eller at effekten bibeholdes.

Det er et demokratisk grundprincip, at alle har ret til et værdigt liv med adgang til et trygt fællesskab, til deltagelse i arbejdslivet og til hjælp og støtte, når livet er svært og kriser eller sygdom bliver uovervindelige. Det er lige præcis dét, som foreningslivet bidrager til at indfri - i alle mellemrummene mellem det, der kalder på en kommunal indsats.

Derfor har vi valgt at stå sammen.

Frem for at stå alene med presset rækker de berørte foreninger nu ud til hinanden på tværs. Vi har dannet et netværk, som både skal forsøge at afbøde og minimere de katastrofale konsekvenser for de mange berørte udsatte medborgere – men også forsøge at sørge for, at besparelser fremadrettet ikke rammer de centrale forebyggende og afhjælpende indsatser i foreningslivet. Vi bruger det som fælles talerør for de borgere, der ikke selv kan tale deres sag. Selv om vi er forskellige foreninger, har vi en fælles sag og et fælles ønske: Et mangfoldigt, finmasket og stærkt civilsamfund og foreningsliv i Aarhus.

Når politiske hensigtserklæringer peger på, at civilsamfundet skal løfte mere og påtage sig flere velfærdsopgaver, må det følges af en reel vilje til at inddrage feltet og skabe et stabilt fundament. Det sker ikke af sig selv. Det sker ikke gratis. Men det er en investering, som mindsker behovet for langt dyrere kommunale indsatser.

Det er det, vi som samlet netværk af frivillige sociale foreninger i Aarhus, har sat os for at synliggøre sammen.