Inden sommeren er omme…

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nu kan det vist ikke blive mere sommer!! På denne onsdag midt i juli – med lige langt til begge sider af de tre sommermåneder juni, juli og august. Nu er det tid til at strække det indre menneske ud i fuld størrelse og bare være til.

Give sig selv lov til bare at være til stede i nuet– med plads til at dovne og slappe af og drysse rundt – gøre noget unyttigt, bare for sjov og fordi det gør glad, som vores gamle dronning blev berømt for at sige i en af sine sidste nytårstaler.

Sidste år udkom en bog af Lea Korsgaard – ”Inden året er omme”, hedder den. Den fortæller om et fuldstændig vanvittigt og grundlæggende unyttigt projekt. At finde og registrere alle danske dagsommerfuglearter inden for et kalenderår.

Det var sådan set bare en idé, hun fik. Hun havde ikke interesseret sig for sommerfugle før. Var heller ikke noget stort naturmenneske. Havde bare travlt med arbejde, mand og børn, rigeligt at se til i hverdagen.

Men tanken kunne ikke slippe hende. Så da årsskiftet kom, gik hun i gang. Med at opsøge eksperter og læse om sommerfuglene og deres levesteder og de perioder, hvor deres korte liv udspiller sig. For sommerfugle er jo æg, larver og pupper meget længere, end de er sommerfugle, så man skal være heldig og præcis, hvis man skal nå at se dem flyve. 64 sommerfuglearter, flere af dem blot at finde et enkelt sted i landet – fra Skagen til Gedser.

Det var et vildt projekt. Man må læse bogen selv for at finde ud af, om det lykkedes. Men rejsen bød på mange opdagelser, møder og nye erkendelser ud over de mange timer i bil landet rundt, ofte med et barn eller to på bagsædet, med løfte om is, hvis jagten lykkedes.

Og hun blev fascineret. Dybt fascineret af sommerfuglen som art. Akkurat som allerede de gamle ægyptere, grækere og romere havde været. Alt det dykker hun også ned i og fortæller om i bogen. Hvordan hun også fulgte sommerfuglenes spor op gennem kunsthistorien og gennem kirkehistorien. At de gang på gang er blevet set som billeder på forvandling, genopstandelse og det underfulde i skaberværket.

Hvordan en larve forpupper sig, tørrer fuldstændig ind til noget, der kan ligne et vissent blad. For så en dag at bryde ud gennem puppen med krøllede, men fuldt udviklede, farvestrålende vinger og dernæst leve et helt og fuldt. men kort liv – gennem de få intense uger som sommerfugl. Hvor de når at efterlade sig æg gemt et godt skjult sted og dermed begyndelsen til en ny proces fra larve, til puppe, til sommerfugl.

Bogen var på bestsellerlisten hele sidste år. Står stadig fremme meget synligt i boghandlerne. Selv om det er en mærkelig bog, som det er svært at sætte i ramme. Ja, faktisk sådan lidt unyttig i sig selv, for det er nok ikke mange af os, der vil gå i gang med samme projekt.

Men akkurat som det skete for Lea Korsgaard, bliver mødet med sommerfuglene øjenåbnende undervejs, når man læser bogen. Man kan ikke lade være med at kigge efter dem, når man går tur. Glæde sig over de smukke farver og mønstre, hver art sine særlige kendetegn, og deres generøse liv – alt giver de fra sig til glæde for os, der kigger på, og de blomster, de bestøver gennem de få intense uger, de er til.

Så lige nu, i denne vidunderlige og gavmilde sommertid, er det bare om at komme ud. Ud i naturen, som findes lige omkring os og rummer så uendeligt mange oplevelser og fortællinger og glæder.

Ikke fordi man som sådan skal opnå noget – andet end at strække sit indre menneske ud i fuld størrelse og glædes over at være til.