Velsignet være de små oaser på Djursland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Turismeerhvervets milliardbetydning for Norddjurs og Syddjurs Kommune er dokumenteret i utallige rapporter.

Turister lægger årligt omkring 5 milliarder kroner på Djursland. Erhvervet skaber stor lokal beskæftigelse, og i Syddjurs og Norddjurs kommuner udgør turismesektoren en markant større andel af den samlede beskæftigelse end landsgennemsnittet.

Djursland har udviklet sig til et attraktivt turismemål, hvor store turistvirksomheder og mange mindre erhvervsdrivende oplever økonomiske gevinster, især i højsæsonen. Omsætningen kommer ikke kun overnatningssteder, men også detailhandel, restauranter, attraktioner og serviceerhverv til gode, hvilket øger det lokale aktivitetsniveau.

Når udenlandske turister, eksempelvis fra Tyskland, Norge og Sverige, lægger deres penge lokalt, fungerer det i praksis som eksport og trækker værdifuld kapital ind i lokalsamfundet.

Statistik kan dog ikke vise, om de små oaser, som Djursland også er kendt for, trives.

Djurslands kystlinje strækker sig over cirka 260 kilometer fra Randers Fjord i nordvest til Kattegat i øst og Aarhus Bugt i syd. Her er mulighed for at tage på opdagelse til fods eller på cykel, og flere værker om Djurslands små oaser er udgivet i de senere år.

Et forslag til en af de mange cykelture, som skriverkarlen har kørt flere gange og stadig opdager nye sider af, er i Løvenholm Skoven på grænsen mellem de to kommuner. Turen kan gennemføres på et par timer og begynde ved Nielstrup, tæt ved Vivild, Nørager og Gjesing.

Første stop er Brænderigården, opført i 1845 af Chr. Pind, daværende ejer af Løvenholm. Gården husede et brændevinsbrænderi og blev udstyret med kobberredskaber fra Flensborg. Brænderiet blev dog kortvarigt, og efter Chr. Pinds død i 1855 blev det bortforpagtet og senere nedlagt i 1870. I dag er gården omgivet af skov.

I skoven, tæt på Skovskolen Eldrupgård, ligger Mads Konges Kjall. Mads Eriksen, kendt som Mads Konge, levede i slutningen af 1300-tallet og var ansvarlig for »Det vilde Stod« – en flok halvvilde heste i Løvenholmskovene. Kjallen, en stensat brønd, var central i hans liv og er i dag et historisk mindesmærke.

Skovskolen, der tidligere har været truet af lukning, men nu er sikret en fremtid, ligger med den røde hovedbygning som centrum. Her kan den cyklende strække ben og nyde en vand.

Hofjægermester Valdemar Uttental (1872-1951) købte nærliggende Løvenholm i 1929, renoverede bygningerne og oprettede i 1947 Løvenholm Fonden, der stadig driver godset. Uttental havde også en vision om at sikre fremtiden for Gl. Estrup, som han købte i 1928. Han arbejdede for, at Gl. Estrup skulle blive til Jyllands Herregårdsmuseum. Det blev realiseret i 1930. Hans betydning understreges af det ottekantede mausoleum, han lod opføre til sig selv i skoven nær Løvenholm.

Herregårdene Løvenholm og Gl. Estrup rummer mange historier og er værd at besøge, både ude og inde.

En cykeltur på to timer og 16-17 kilometer kan forbinde fortid og nutid. Den kan gøres alene eller sammen med familie, venner og bekendte.

Djursland bliver mere og mere cykelvenlig i takt med, at antallet af nye cykelstier vokser, men der er fortsat plads til forbedringer.

Man bliver høj af at cykle i Djurslands landskab, og hver tur giver nye oplevelser med hjem. Hvad er din favorittur?

Rigtig god sommer på Djursland.