Djursland skal ikke være skraldespand for andres grønne samvittighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den grønne omstilling er efterhånden blevet en del af hverdagen her på Djursland.

Når der tales om solcelleparker, biogasanlæg eller andre energiprojekter, er det ofte de fysiske anlæg, der fylder debatten. Det er dem, man kan se. Det er dem, der ændrer landskabet. Det er dem, der skaber bekymringer hos mange borgere.

Og det skal vi tage alvorligt.

Men vi risikerer også at overse noget vigtigt, hvis debatten alene kommer til at handle om det, der kan ses i landskabet.

For solceller, biogas og energianlæg er kun den synlige del af den grønne omstilling. Den anden del handler om investeringer, arbejdspladser, nye virksomheder og udvikling i de områder, der er med til at løfte opgaven.

Hvis vi kun ser anlæggene, ser vi kun den halve historie.

Det betyder ikke, at alle projekter er gode projekter. Eller at lokale bekymringer skal fejes af bordet. Tværtimod. Når mennesker er bekymrede for deres lokalområde, skal de lyttes til. Ingen skal opleve, at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dem.

Men vi skylder også hinanden at diskutere, hvordan Djursland får del i de muligheder, den grønne omstilling skaber.

For grøn omstilling handler ikke kun om, hvor mange hektar der kan dækkes af solceller, eller hvor mange anlæg der kan placeres i landskabet. Den handler også om virksomheder, innovation, produktion, investeringer og grønne arbejdspladser.

Målet er ikke flest mulige anlæg. Målet er mest mulig udvikling, flere arbejdspladser og størst mulig værdi for lokalsamfundene.

Derfor er forudsætningen for en god grøn omstilling enkel: Den skal skabe lokal udvikling og ske med respekt for de mennesker, der skal leve med forandringerne.

Men hvad er det egentlig, vi har mulighed for at skabe?

Noget af det mest interessante ved den grønne omstilling er, at den bryder med en udvikling, som har præget Danmark gennem årtier.

Arbejdspladser, uddannelser, investeringer og flere muligheder er gradvist blevet samlet omkring de største byer og vækstcentre. Også Djursland har mærket konsekvenserne af den udvikling.

Men den grønne omstilling følger ikke nødvendigvis den samme logik.

Den energi, der skal drive Danmark i fremtiden, skal produceres uden for de største byer. Det samme gælder mange af de investeringer, den infrastruktur og de arbejdspladser, som følger med den grønne omstilling.

Det betyder ikke, at udviklingen kommer af sig selv. Det gør den sjældent.

Men Djursland er ikke bare et sted på landkortet, hvor andre skal placere deres projekter.

Vi har pladsen. Vi har dygtige mennesker, stærke virksomheder, en vigtig havn i Grenaa og en lang tradition for at skabe værdi gennem produktion, erhvervsliv og iværksætteri.

Derfor har vi også alle muligheder for at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling.

Ikke kun som værter for forandringerne, men som medskabere af dem. Og som et område, der også får del i de arbejdspladser, investeringer og muligheder, der følger med.

Derfor hæfter jeg mig også ved den retning, der ligger i regeringens ambitioner. Her bliver den grønne omstilling ikke kun betragtet som en klimaopgave, men også som en mulighed for at skabe udvikling i hele landet.

For den grønne omstilling skal ikke kun kunne ses på Djursland. Den skal også kunne mærkes. Men den må aldrig gennemføres på en måde, hvor mennesker oplever, at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dem.