Hvorfor er det så svært at sige undskyld?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg hørte et radioprogram om en døende mand, som skrev nogle breve til sine børn for at give dem en sidste, faderlig livsvejledning. Manden fortalte, at han i sine breve blandt andet rådede børnene til at finde sig en kæreste, som kan sige undskyld.

Hvor var det godt tænkt! For det lille ord ”undskyld” kan for nogen være utroligt svært at sige. Man kan undre sig over, hvorfor det er sådan.

Men jeg har selv, lige for nylig, oplevet to situationer, hvor det havde været passende at stikke en undskyldning, men der kom ingen.

Jeg har nemlig to gange gået tur med vores hund, Floffy, i vores lokalområde, hvor der pludselig er løbet en løs hund helt hen til os.

Første gang var der faktisk to løse hunde. Floffy bliver meget utryg og knurrer, når en fremmed hund kommer for tæt på ham – især når han selv er i snor og ikke kan løbe væk. Anden gang var det en bare en enkelt hund. Men da nåede jeg at se, at nu kom der igen en løs hund løbende direkte imod os, og havde heldigvis tid og åndsnærvær nok til at skynde mig at løfte Floffy op i mine arme, så jeg kunne beskytte og berolige ham. Men det var på ingen måde rart med en fremmed nærgående hund omkring fødderne.

Ingen af gangene har hundens ejermand magtet at sige undskyld til mig.

Jeg er derfor begyndt at spekulere over, hvorfor det er så svært at sige undskyld. Og jeg har googlet mig til, at ordet ”undskyld” er svært, fordi der ligger skyld i begrebet. Man påtager sig skylden for at have krænket den anden.

At sige undskyld kan åbne for en sårbarhed, fordi man påtager sig skyld og ansvar, og man kan derfor føle sig meget blottet eller sårbar. Og hvis man også har dårlige erfaringer fra tidligere, at ens oprigtige undskyldning ikke er blevet vel modtaget, kan det være ekstra svært at blotte sig igen. Det skulle være nemmest, hvis man i sin opvækst har lært at tage ansvar og sige undskyld og er blevet mødt med kærlighed og tilgivelse.

»Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,« er en central bøn fra Fadervor (Matthæusevangeliet 6,12). Her beder vi Gud om tilgivelse for synder, ligesom vi tilgiver dem, der har forsyndet sig mod os. Det betyder, at vi erkender vores fejl, beder om nåde og lover at tilgive andre.

Siden den sene vikingetid har vi været kristne i Danmark. Og hvis ikke før, så lærer alle konfirmander at bede Fadervor og siger »Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere«. Og alligevel siger mine erfaringer mig, at det er svært at sige undskyld. Og det er egentlig mærkeligt, for vi ved, at det kan betyde meget mennesker imellem, at vi kan finde ud af at reparere de relationer, som går i skuddermudder for os. Ofte er det jo også de mennesker, som står os nærmest, og som vi bruger mest tid sammen med, som vi kommer til at såre allermest og dermed skylder en undskyldning.

Nogle ting skal man øve sig på hele livet. Og jeg tænker, at en oprigtig undskyldning nok hører til netop den kategori, som kræver en særlig indsats og livslang øvelse for os alle.