Aarhus er en blomstrende madby – og den skal vi værne om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus er i bevægelse. Vores by vokser, udvikler sig og tiltrækker flere mennesker, virksomheder og besøgende end nogensinde før. Men når vi taler om, hvad der gør Aarhus attraktiv, handler det ikke kun om arbejdspladser, boliger og god infrastruktur. Det handler i høj grad også om byliv. Om oplevelser. Om de steder, hvor mennesker mødes.

Det ser vi i høj grad i vores madvaner. Vi spiser ude som aldrig før. Ti procent af danskernes aftensmåltider i hverdagen kommer fra en restaurant, et fastfoodsted eller består af takeaway. Udespisning er ikke længere en særlig luksus, men en integreret del af vores hverdag, vores fællesskaber og den måde, vi oplever vores byer på. Forandringen er tydelig: Restauranter, caféer og oplevelsestilbud fylder i stigende grad i midtbyens erhvervslokaler, og mad og oplevelser er i høj grad med til at tiltrække besøgende og dermed fastholde Aarhus som Jyllands største handelsby.

I Aarhus har vi allerede en varieret madscene med muligheder for de fleste pengepunge. Alt fra Michelin-restauranterne Frederikshøj, Domestic, Substans og Gastromé til caféer, familierestauranter, streetfoodkoncepter og pubben på hjørnet skaber en mangfoldighed, hvor alle kan være med.

Men et levende restaurationsliv opstår ikke af sig selv. Bag enhver restaurant står mennesker, der tager en risiko, investerer deres opsparing, ansætter medarbejdere og bidrager til byens udvikling. Det kræver mod at være iværksætter, og det kræver ordentlige rammer at drive virksomhed.

Kommunens rolle er ikke at drive restauranter, men at lytte, samarbejde og gøre sig umage for at skabe gode betingelser og rammevilkår for dem, der investerer i Aarhus. Netop nu er Aarhus Kommune på vej med en ny erhvervsstrategi, der skal gøre netop det. Og derfor har jeg også været i samtale med en række restauratører og fødevareiværksættere.

Vores dialog har gjort det tydeligt, at restaurationslivet og madoplevelser ikke må blive et appendiks til byens udvikling, men er et vigtigt element i vores arbejde med erhvervsudvikling i Aarhus. Hvis Aarhus fortsat skal være en attraktiv by at leve i og besøge, skal vi anerkende restaurations- og fødevarebranchen som et strategisk vigtigt erhverv, der både har en attraktionsværdi og skaber arbejdspladser i byen. Og det skal naturligvis også kunne mærkes i de politiske prioriteringer, vi træffer i byrådet.

Men rundbordssamtalen pegede også på, at vi skal tænke madkultur bredere og mere langsigtet. For hvis byens restauranter skal trives, bør vi løfte blikket fra midtbyens restauranter og se Aarhus som en madby, der rækker endnu længere.

I cykelafstand fra rådhuset finder vi marker med husdyr og planteavl. Faktisk er hovedparten af kommunens areal af landbrug, selv om det nok er få, der ser Aarhus som en landbrugskommune. Denne nærhed til landbruget både inden for og lige på den anden side af kommunegrænsen er et privilegium, som mange andre store byer misunder os.

Det er et privilegium, som vi skal udnytte – både i brandingen af Aarhus som madby og i forhold til den madkultur, som vi giver videre til næste generation. Og et af de steder, hvor vores madkultur formes, er i folkeskolen, hvor jeg arbejder for at indføre skolemad. Det handler ikke kun om et måltid mad, men om dannelse: om at forstå råvarer, måltider og den værdi, der ligger i god og sund mad. Det giver børn et naturligt forhold til mad – uanset baggrund.

I fremtiden vil vores børn være gæster, medarbejdere og iværksættere i restaurations- og fødevarebranchen. En stærk madkultur fra barnsben er derfor ikke et sideprojekt til restaurationslivet. Det er en forudsætning for dets udvikling.

Hvis vi vil have en madby i vækst – ikke bare i dag, men også om 20 år – kræver det, at vi både på kort sigt prioriterer området strategisk og samtidig investerer i den langsigtede madkultur, der gør udviklingen bæredygtig.