Hjemtagelse af behandling til unge skal styrke nærhed i psykiatrien
Regionens hjemtagelse af behandlingen for angst og depression skal styrke nærhed, sammenhæng og fleksible løsninger i hele regionen, mener regionsrådsmedlem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Da regionsrådet 27. maj behandlede sagen ”Forslag til organisering af tilbud om vederlagsfri behandling af 18-24-årige med let til moderat depression og angst”, handler det om en vigtig ny opgave for regionen – og om at sikre hurtigere og mere tilgængelig hjælp til unge mennesker.
Fra 1. oktober 2026 skal Region Midtjylland hjemtage det vederlagsfri behandlingstilbud fra de praktiserende psykologer med ydernummer. Regionen får samtidig pligt til at tilbyde unge med let til moderat angst og depression et konkret behandlingstilbud inden for 30 dage. Baggrunden er blandt andet de lange ventetider, som alt for mange unge oplever i dag.
Det betyder, at regionen nu skal opbygge en ny regional organisering med både digitale tilbud, individuelle samtaler og gruppebehandling. Samtidig foreslås der etableret behandlingstilbud i alle fem sundhedsrådsområder, fordi knap 70 procent af de 18-24-årige bor i eller omkring de største byer i områderne.
Sagen har tidligere været behandlet i sundhedsrådene, hvor der blandt andet blev efterlyst en tydeligere beskrivelse af de digitale behandlingstilbud og en afklaring af, hvordan der kan sikres større nærhed i det regionale tilbud. Det er vigtige pointer at tage med videre.
Det afgørende bliver derfor ikke kun, hvordan strukturen ser ud på papiret, men om de unge oplever hurtig adgang, sammenhæng og fleksibilitet i praksis.
For netop nærhed bør være et centralt pejlemærke i den måde, tilbuddet bygges op på. Sundhedsreformen har et klart mål om behandling tættere på borgerne og stærkere sammenhæng i de nære sundhedstilbud. Det skal også kunne mærkes for unge med angst og depression.
Det afgørende bliver derfor ikke kun, hvordan strukturen ser ud på papiret, men om de unge oplever hurtig adgang, sammenhæng og fleksibilitet i praksis.
Et vigtigt element i den nye opgave bliver visitationen. Hvis 30-dagesretten skal fungere reelt, kræver det, at unge hurtigt visiteres til det rette tilbud første gang. Derfor giver det god mening at bygge videre på de erfaringer, regionen allerede har med fælles visitation og koordinering af patientforløb på tværs af behandlingssteder.
Samarbejdet med almen praksis bliver også helt centralt. De praktiserende læger er ofte de første, der møder unge med mistrivsel, angst eller depression, og de spiller en vigtig rolle i både opsporing, henvisning og opfølgning.
De digitale behandlingstilbud kan blive en vigtig del af løsningen. Individuelt tilpasset. Forskningen viser generelt, at virtuelle psykologsamtaler kan have lige så god effekt som fysisk fremmøde – særligt ved angst og depression. Muligheden for virtuelle samtaler kan derfor styrke tilgængeligheden og gøre det lettere for unge at få hjælp hurtigt.
Men digitale løsninger kan ikke stå alene. Det beskrevne internetbaserede tilbud bygger i høj grad på skriftlig kontakt gennem et 12-ugers program med begrænset direkte dialog med psykolog undervejs. Det vil fungere godt for nogle unge, mens andre vil have behov for mere personlig kontakt og tættere støtte.
Derfor er det afgørende, at den kommende organisering giver mulighed for fleksible og differentierede forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov.
Hvis hjemtagelsen bruges aktivt til at styrke nærhed, tilgængelighed og sammenhæng, kan Region Midtjylland skabe et behandlingstilbud, som både hjælper unge hurtigere og understøtter sundhedsreformens ambitioner om stærkere nære sundhedstilbud.