Efter svinevalget: Naturnært landbrug til Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I sidste uge af maj var tre repræsentanter fra La Via Campesina taget hele vejen til Syddjurs for blandt andet at besøge Kalø Landbrugsskole og Jordbruget Soldug. Her delte Priscila Rodrigues Araujo fra Brasilien og Darinson Amaya Álvarez fra Colombia deres erfaringer med naturnært landbrug. Og det kan være vejen frem for regeringen, når den her efter svinevalget skal i gang med en grøn omstilling af landbruget.

Naturnært landbrug er en praksis og dyrkningsmetode, der er baseret på økologiske og sociale principper, og som tilbyder løsninger på de store miljømæssige og økonomiske udfordringer, vi står over for i dag. Dyrkningen af jorden bør i et naturnært landbrug omlægges til at fungere i samspil med naturen, med flere hænder i jorden og liv i landdistrikterne. Fokus er på lokal, sund mad frem for et system tilpasset kapitalinteresser og globale fødevarepriser.

Mindre jordbrug, der i dag modarbejdes af tilskudssystemer, som favoriserer storlandbruget, spiller en nøglerolle og derfor er der behov for politiske reformer, der giver små jordbrug fair vilkår og styrker både natur, lokalsamfund og fødevaresikkerhed.

Selvom konceptet endnu ikke er så velkendt herhjemme, benyttes det i allerhøjeste grad udenfor Danmarks grænser. Det ved de alt om i den globale bondebevægelse, La Via Campesina, som arbejder for at udbrede naturnært landbrug over hele verden med stor succes.

I Colombia er det lykkedes den globale bondebevægelse at få gennemført lovgivning, som har til formål at promovere og implementere naturnært landbrug.

Darinson fra CNA - La Via Campesina Colombia forklarer:

»En af de konkrete ting vi allerede er lykkedes med er at etablere et netværk af centre for økologisk gødning. Det handler om at bruge det vi har på gårdene og i naturen omkring, med det kan vi lave virkelig effektive midler ved hjælp af gæringsprocesser. Det er et kæmpe skridt for at beskytte klimaet og naturen, og gør at vi som småbønder bliver uafhængige af landbrugsindustrien, der gerne vil sælge os alt muligt.«

I modsætning til Danmark, hvor unge jordbrugere sjældent har råd til at købe jord, kunne Priscila fortælle om hvordan det heldigvis er anderledes i Brasilien.

»Min organisation MST (La Via Campesina Brasilien) har fundet et smuthul i lovgivningen, der siger at jorden skal have en social funktion. Vi er derfor lykkedes med at overtage store landområder, der ellers stod hen uden at blive dyrket. Ved at flytte ind og dyrke jorden i småbrug, har vi ifølge loven givet det en social funktion og vundet rettighederne til den.«

Priscila fortsætter:

»I MST er vi lykkedes med at bringe hundredtusindvis af mennesker fra fattige områder i byerne og ud på landet og dyrke jorden i naturnære jordbrug.«

Folketingsvalget blev i den grad et valg om landbruget. Befolkningen stemte for et opgør med det industrielle landbrug og al den forurening, dyremishandling og klimaskade, det forårsager.

Og det ser ud til, at den kommende regering har lyttet efter. I det nye regeringsgrundlag står der nemlig sort på hvidt, at:

»Dansk landbrug skal producere og udvikles på en måde, der passer bedre på den omkringliggende natur. Der skal tages et større hensyn til naboer og lokalsamfundet, og dyrevelfærden for grisene skal forbedres markant.«

At omlægge det danske landbrug til at værne om mennesker og natur, er en kæmpestor opgave. Den handler ikke bare om at ændre metoder på den enkelte mark. Det kræver en grundlæggende forandring af Danmarks arealer og måden vi tænker landbrug på.

Så med regeringens flotte ord følger der også noget af at ansvar med. For hvordan skal sådan et landbrug overhovedet se ud?

Og svaret er her allerede: Det naturnære landbrug.