Sommeren har sin egen måde at tale til os på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mon ikke de fleste af os har prøvet at åbne vinduet eller døren en tidlig sommermorgen og mærket den milde vind, varmen og den helt særlige sommer-duft? Eller siddet under en parasol i middagsheden med en bog i hænderne og fuglefløjt i ørerne? Eller siddet ved bordet, udenfor, efter måltidet er spist og nydt et glas vin, mens bierne summer og solen langsom forsvinder i horisonten.

Mens jeg skriver dette, har sommeren allerede givet os mange varme dage, så det har der været rig mulighed for at se, høre, mærke og dufte. Og det er som om, at sommeren har sin egen måde at tale til os på. Ikke med store ord og larmende lyde, men gennem farverne, lydene og lyset. Gennem vinden i træerne, havets rytme og de modne marker.

Sommeren prædiker, kunne man måske sige. Ikke fra en prædikestol, men fra skaberværket selv.

For sommeren kan også minde os om noget større end os selv. Den fortæller så tydeligt om livets rigdom og om den skaberkraft, som igen og igen lader nyt liv spire frem.

I kirkens tradition taler man om nåde. Et gammelt ord, som måske kan virke fremmed i dag. Men nåde handler om det, vi får uden at have gjort os fortjent til det. Uden at have gjort noget som helst; de lyse dage og nætter. Regnen, der får alting til at spire og gro. Mennesker at leve med. Omsorg og kærlighed. En ny dag.

Sommeren minder os om netop det: At ikke alt i livet kan planlægges, købes eller kontrolleres. Noget gives os som en gave. Når vi står ved havet og ser ud over horisonten, eller når vi en stille sommeraften betragter lyset over plænerne, så kan vi måske mærke i en stille erkendelse; at verden ikke bæres af vores hænder alene. Der er en Gud, som var her før os, og som vil være her efter os. En Gud, der dag efter dag lader solen stå op over gode og onde, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Det betyder ikke, at livet altid er let. Også sommeren rummer sygdom, savn og bekymringer. Ikke alle går ind i ferietiden med lette skridt. Men netop derfor er evangeliet ikke et budskab om, at alt skal være godt, før Gud er nær. Det er budskabet om, at Gud er nær midt i det liv, vi faktisk lever.

Det er den prædiken, der lyder gennem skaberværket: at vi er holdt i live af en kærlighed, der er større end os selv.

Rigtig god sommer.