Et arbejdsliv, der holder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi taler meget om manglen på arbejdskraft.

Hvordan får vi flere i arbejde? Hvordan får vi danskerne til at arbejde længere? Hvordan skaffer vi flere faglærte?

Det er nogle af de helt rigtige spørgsmål. Men jeg tror også, at vi nogle gange leder det forkerte sted efter svaret.

Hvis vi vil have flere til at vælge et arbejdsliv i Danmark, skal vi skabe et arbejdsliv, mennesker kan holde til. Og det begynder allerede hos de unge.

Når en ung overvejer at blive tømrer, SOSU-assistent eller murer, vælger de ikke kun en uddannelse. De vælger også et liv. De ser på dem, der allerede arbejder i faget, og spørger: Kan de holde til det? Er de glade for deres arbejde? Ville de vælge det igen?

Hvis svaret er nej, bliver det svært at få flere unge til at vælge faget. Den stærkeste inspiration er en kollega, der efter 40 år på arbejdsmarkedet stadig kan sige: »Jeg ville vælge det samme igen.« Derfor er nedslidning ikke kun et alvorligt arbejdsmiljøproblem, men også et rekrutteringsproblem.

Vi har i den nye regering sat et stærkere fokus på at forebygge nedslidning og skabe bedre muligheder for en værdig og fleksibel tilbagetrækning. Et arbejdsliv skal være noget, man tør begynde på – og kan holde til hele vejen.

Selvom det er vigtigt at diskutere, hvordan vi får flere hænder ind på arbejdsmarkedet, synes jeg nogle gange, at vi taler for lidt om de hænder, vi mister undervejs.

Hvert år må alt for mange forlade arbejdsmarkedet på grund af stress, sygdom eller nedslidning. Først og fremmest er det en hård og livsforandrende situation for det enkelte menneske. Derefter er det også et tab for arbejdspladsen og for samfundet.

En ansvarlig beskæftigelsespolitik handler derfor ikke kun om at få flere ind på arbejdsmarkedet, men også om at passe bedre på dem, der allerede er der.

Men det er ikke kun arbejdet, der slider. Det gør en hverdag, der ikke hænger sammen, også.

Det er nu engang bare lettere at passe sit arbejde, når børnene trives i daginstitutionen, når man kan få behandling, hvis man bliver syg, og når ens gamle ældre forældre får den hjælp og pleje, de har brug for.

Derfor investerer vi også i daginstitutioner, sundhed og ældrepleje. Ikke kun fordi det er god velfærd, men fordi det gør det lettere at blive på arbejdsmarkedet.

Og nogle gange former livet sig anderledes, end vi planlægger. Der er perioder i livet, hvor det kan være svært at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringsgrundlaget lægger op til et mere moderne og fleksibelt arbejdsliv: Et arbejdsliv, hvor det bliver lettere at gå ned i tid i en periode, skifte spor eller trappe ordentligt ned, når tiden er inde.

Danmark lever af mennesker. Derfor er den vigtigste investering mennesker, der kan trives og holde til et helt arbejdsliv.

Hvis vi vil have flere til at arbejde, skal flere kunne holde til at arbejde. Det kræver, at vi forebygger nedslidning, investerer i velfærd og gør arbejdslivet mere fleksibelt.

Et arbejde skal være en vej til et godt liv. Det skal give frihed, muligheder og tryghed, og man skal kunne gå på pension med både værdighed og et godt helbred.