Fortsæt til indhold

Jeg glæder mig over, at 300 hektar jord slipper for gylle og kemikalier i 30 år

Frygten for forurening fra solcelleanlæg er ubegrundet, mener Ole Hansen fra Hadsten.

Debat
Ole HansenHadsten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har med interesse læst avisens artikel med overskriften ”Over 600 borgere vil standse kæmpe solcelleanlæg i Favrskov”. Her kunne jeg blandt andet se, at de over 600 borgeres kommentarer til anlægget kunne læses på Favrskov Kommunes hjemmeside.

Det gjorde jeg så, og det var interessant. Bortset fra størrelsen af anlægget handler langt størsteparten af kommentarerne går på mulig forurening, herunder en frygt for pfas forurening.

Intet i projektet peger på, at der er en større risiko for forurening (læs blandet andet selv Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer), men det er naturligvis et belejligt frygt-ord at anvende.

Hvor ville jeg dog ønske, at den samme frygt for naturpåvirkning var tilstede i forbindelse med landmændenes årlige udtømning af gylle og kemikalie-udsprøjtning med videre på deres marker.

Nu vil jeg nøjes med at glæde mig over, at når anlægget bliver godkendt, så er der ca. 300 hektar jord, der i hvert fald i omkring 30 år slipper for den type forurening.

Se video: