At rejse sætter tankerne i sving

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»At rejse er at leve« er et citat fra H. C. Andersens selvbiografi Mit livs eventyr.

H.C. Andersen kunne lide at være på farten og rejste meget. Og selv om det er blevet en noget slidt floskel, så er der nu alligevel noget om det. Det gør noget ved sind og krop, når man rejser. Den fysiske bevægelse væk fra dagligdagen stimulerer også sjælen. Hvem kender ikke til at sidde og kigge ud ad vinduet, når man kører i tog. Det sætter også tankerne i sving.

Sommertid er også tit rejsetid. I år har jeg været med min familie i Budapest. Det er en smuk by delt af Donau med Buda på den ene side og Pest på den anden. Der er noget storslået over Buda-slottet, hvorfra man har en lige så storslået udsigt over Donau og Pest-siden.

Vi var også på den obligatoriske sejltur på Donau. Det er mærkeligt. Ude på floden rejser vinden sig, som man stort set intet mærker til inde i byen. Smukt var det at sejle i mørket på Donau og se de flotte bygninger fra vandsiden – ikke mindst parlamentet med dets mange buer, og som er på Unescos verdensarvsliste.

En dag gik vi fra vores hotel mod parlamentet. Vi gik langs Donau, og kort før parlamentet er der et mindesmærke. Det består sko støbt i bronze i alle mulige størrelser og faconer – fra barnesko til slidte dagligdagssko, og skoene er sat fast til fortovsbredden. Skoene står skødesløst, ”livagtige” og forladte. De står som minde om de tusinder af jøder, der blev skudt og smidt i Donau under 2. verdenskrig, og som forinden måtte tage skoene af, fordi sko var værdifulde. Tænk, at sko kan gøre så stærkt et indtryk!

Senere samme dag oplevede vi noget lignende. Inden vi var taget til Budapest, havde jeg besluttet, at jeg ville læse den ungarske forfatter Antal Szerbs bog Rejsende i måneskin. Antal Szerb er født i 1901 og er ud af jødisk familie, men konverterede sammen med sin far som 6-årig til katolicismen. Det reddede ham dog ikke fra at blive ramt af jøde-lovene, der blev indført i Ungarn i 30érne, og som gjorde, at han mistede sit job som gymnasielærer.

Antal Szerb nåede at skrive fire romaner, hvoraf Rejsende i måneskin regnes for hans hovedværk. Det er en vidunderlig roman, hvor hovedpersonen konstant er på farten, så at læse denne roman, hvoraf en del foregår i Budapest, var som at være på rejse i rejsen. Men da vi altså denne dag kommer på et af Budapests hovedstrøg, da får jeg ved et tilfælde øje på en lille mindetavle på en husmur. Og på denne mindetavle står navnet Antal Szerb. For Antal Szerb blev banket ihjel i en fangelejr i januar 1945. Han havde muligheden for at komme ud, men afslog for at være lige med de andre. Antal Szerbs liv vidner om, at skønhed og ondskab findes i verden. Han blev et uskyldigt offer, men hans værk står tilbage.

Vel hjemme igen virker tiden i Budapest allerede som længe siden. Og så alligevel. At være ude og så komme hjem. Det gør noget ved krop og sjæl. Fortsat god sommer.