Aarhus har brug for mindre bureaukrati og et opgør med magistratstyret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En ny analyse fra CEPOS bør få alarmklokkerne til at ringe hos mine byrådskolleger på Aarhus Rådhus.

Ifølge analysen har Aarhus Kommune et beregnet besparelsespotentiale på knap 740 millioner kroner på ledelse og administration. Det svarer til 17,7 procent af udgifterne på området.

Det er et voldsomt tal.

Analysen er ikke et færdigt sparekatalog, og nej, man kan selvfølgelig ikke bare fjerne 740 millioner kroner fra den ene dag til den anden. Men den peger på noget grundlæggende: Aarhus bruger meget store beløb på at lede og administrere kommunen og langt mere end mere effektive kommuner. Så der er god grund til at undersøge, om pengene kan bruges bedre.

For hver krone, kommunen bruger på unødvendig administration, interne processer og dobbeltarbejde, er der en krone mindre til skoler, daginstitutioner, ældrepleje, veje og den øvrige borgernære velfærd.

En del af problemet hænger efter min opfattelse sammen med Aarhus Kommunes særlige magistratstyre.

Aarhus er den eneste kommune i Danmark, der fortsat har denne styreform. Kommunen er opdelt i seks forholdsvis selvstændige magistratsafdelinger med hver sin rådmand, ledelse og administration.

Det giver stærke organisatoriske siloer. Hver afdeling har sine egne arbejdsgange, systemer og administrative funktioner.

Før sommerferien fremsatte Danmarksdemokraterne sammen med Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti et forslag om et fælles opgør med magistratstyret.

Forslaget byggede på tre enkle mål:

Mindre bureaukrati og mere velfærd. Mere åbenhed og borgerinddragelse. Og bedre muligheder for, at alle byrådsmedlemmer kan udføre deres demokratiske arbejde.

Vi foreslog ikke, at en ny styreform skulle presses igennem uden en grundig proces. Tværtimod ønskede vi et ordentligt beslutningsgrundlag, hvor de juridiske, økonomiske og organisatoriske konsekvenser blev belyst, før byrådet traf den endelige beslutning.

Forslaget blev efter debatten sendt til behandling i Magistraten. Det betyder, at diskussionen fortsætter, og at tidligere analyser samt de juridiske og økonomiske muligheder skal findes frem og belyses.

Det er et første skridt. Men der er brug for mere end endnu en rapport, der ender i en skuffe.

Jeg er særligt ærgerlig over, at gode borgerlige kolleger fra Venstre og De Konservative i byrådet står som nogle af de fremmeste forsvarere af magistratstyret.

Normalt taler vi borgerlige politikere jo for mindre bureaukrati, færre administrative lag og en mere effektiv offentlig sektor. Men når det handler om selve organiseringen af Aarhus Kommune, bliver forsvaret for det eksisterende system pludselig meget stærkt.

Venstres Christian Budde kaldte debatten en tilbagevendende “rituel stammedans” og ønskede ikke at sætte et større arbejde i gang uden på forhånd at kende alternativet. De Konservatives Bünyamin Simsek fremhævede magistratstyret som en velfungerende og særligt demokratisk styreform.

Men netop fordi vi ikke kender alle svarene på forhånd, er der behov for at undersøge mulighederne grundigt.

Man kan ikke både sige, at bureaukratiet skal reduceres, og samtidig afvise at se kritisk på den struktur, der er med til at skabe det.

Det er heller ikke særligt borgerligt at forsvare et system alene med det argument, at det altid har været sådan.

CEPOS-analysen beviser ikke, at alle kommunens problemer kan løses ved at ændre styreform. Men den understreger, at der er et stort potentiale.

Når én analyse peger på et muligt effektiviseringspotentiale på næsten 740 millioner kroner, har byrådet et ansvar for at tage det alvorligt.

Vi skal se på antallet af ledelseslag, administrative funktioner, dokumentationskrav, interne processer og overlappende opgaver.

Og vi skal turde spørge, om magistratstyret fortsat er den bedste måde at organisere en moderne kommune med næsten 400.000 indbyggere på.

Aarhus har udviklet sig enormt. Det bør kommunens styreform også gøre.

Der er brug for en ny kurs, hvor systemet fylder mindre, borgerne fylder mere, og flere af skatteborgernes penge bruges dér, hvor de gør en reel forskel.