Hvad skal der egentlig til, før en offentlig høring får reel betydning?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den offentlige høring om solcelleprojektet mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten er afsluttet. Nu er det politikernes tur. På dette tidspunkt handler debatten stadig ikke om, hvorvidt man er for eller imod grøn energi. Den handler heller ikke om, hvorvidt nogen synes, at solceller er en god idé.

Den handler om, hvordan vi behandler et demokratisk høringsforløb. 72 borgere, foreninger og interessenter har brugt tid på at udarbejde høringssvar. Mange er omfattende og bygger på en grundig gennemgang af lokalplanforslaget og miljørapporten. De peger på bekymringer om blandt andet anlæggets størrelse, påvirkningen af landskabet, konsekvenser for lokalsamfundet, manglende analyser, miljørapportens kvalitet, batterianlæg, grundvand og borgerinddragelse.

Samtidig har 641 borgere skrevet under på, at de er imod projektet. Man kan være enig eller uenig i argumenterne. Men de fortjener at blive taget alvorligt.

Derfor undrer det mig, når debatten fortsat handler om, hvorvidt vi har brug for grøn energi. Det er ikke det, politikerne skal tage stilling til nu. De skal tage stilling til, om netop dette projekt – i netop denne størrelse og på netop denne placering – er tilstrækkeligt belyst og kan forsvares.

Det er nu, høringssvarene skal gøre en forskel. For hvis 72 høringssvar og 641 underskrifter ikke er nok til at få politikerne til at stoppe op, genoverveje projektet og forholde sig grundigt til de rejste bekymringer, så melder det naturlige spørgsmål sig: Hvad skal der egentlig til, før en offentlig høring får reel betydning?

For en høring giver kun mening, hvis der også er en reel mulighed for, at borgernes indsigelser kan føre til ændringer eller i sidste ende til, at et projekt ikke bliver gennemført.