Kære byråd, stop op og tænk jer grundigt om, før I trykker på den grønne godkendelsesknap til solcelleparken ved Hadsten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er ikke skræmt af forandringer eller imod grøn energi. Tværtimod. Vi har brug for grøn energi, og vi skal tage ansvar for vores fælles fremtid. Men grøn omstilling må ikke blive et spørgsmål om, at vi skal acceptere hvad som helst, blot fordi det kaldes grønt.

Det, jeg og mange andre borgere stiller spørgsmål ved i forbindelse med den planlagte solcellepark mellem Hadsten Nord, Nr. Galten og Hadbjerg, er ikke det, at vi ikke ønsker grøn energi. Det er processen, størrelsen, materialet og kvaliteten af de undersøgelser, der skal danne grundlag for en så omfattende beslutning, eller det der mangler.

Jeg bliver bekymret, når Peter Petersen fra Radikale Venstre skriver, at en solcellepark ikke er et støjende industriområde.

Grøn energiproduktion er ikke støjfri. Vindmøller støjer, tekniske installationer til solcelleanlæg støjer, battericontainere med køle- og ventilationssystemer støjer Det betyder ikke, at anlægget nødvendigvis vil give støjgener. Men det betyder, at støjen skal undersøges grundigt og realistisk, så de mennesker, der skal bo tæt på anlægget de næste 30 år, kan være trygge ved, hvad de siger ja eller nej til. Det kræver ordentlige beregninger og et solidt beslutningsgrundlag – ikke mangelfulde eller som her, eller helt undladt I miljørapporten.

Peter Petersen sammenligner også situationen med at bo tæt på en jernbane, hvor han gennem næsten 30 år har levet med støj og gener. Men der er en væsentlig forskel: Han har selv valgt at bo ved jernbanen. Det har de borgere, der allerede bor omkring den planlagte solcellepark, ikke. Vi får ikke mulighed for at vælge. Det bliver besluttet for os. Og hvad sker der med vores boliger og friværdien? Hvad med livskvaliteten? De spørgsmål fortjener også at blive taget alvorligt. Når man placerer et stort teknisk anlæg tæt på eksisterende boliger, bør konsekvenserne for de berørte borgere undersøges og håndteres ordentligt.

At stille spørgsmål er ikke det samme som at sige nej. At kræve ordentlige undersøgelser er ikke at være imod den grønne omstilling. Det er ansvar.

Vi skal ikke sætte udviklingen i stå, fordi forandringer kan være svære. Men vi skal heller ikke forcere et projekt igennem, fordi der er sat et bestemt mål for, hvor meget grøn energi der skal etableres inden en bestemt dato.

Mål er vigtige, men målet må ikke blive vigtigere end processen. Hvis vi vil have borgere, der bakker op om fremtidens grønne energiprojekter, skal vi også kunne vise, at systemet fungerer. At borgere bliver hørt. At kritiske spørgsmål bliver undersøgt. At rapporterne er fyldestgørende. At mangler bliver rettet. Og at et projekt faktisk kan ændres, hvis undersøgelserne viser, at det er nødvendigt.

Ellers risikerer vi noget langt værre end modstand mod én solcellepark: Vi risikerer at skabe mistillid til hele den grønne omstilling. Det burde være det sidste, vi ønsker.

Det handler ikke om at sige nej til grøn energi. Det handler om at sige ja til ordentlig grøn omstilling. Lad os bruge denne sag til at skabe en bedre model for fremtidens energiprojekter. En model, hvor man ikke først beslutter, hvad man vil have, og derefter forsøger at få undersøgelserne til at passe ind.

Kære byråd: Stop op og tænk jer grundigt om, før I trykker på den grønne godkendelsesknap. Læs høringssvarene. Læs rapporterne. Se på det, der mangler og ikke kun det, der passer ind i projektet. Spørg jer selv, om projektet er ordentligt gennemarbejdet, om konsekvenserne er tilstrækkeligt undersøgt, og om et anlæg i denne størrelse overhovedet passer til området.

For grøn omstilling kræver ikke bare mod til at bygge. Den kræver også mod til at sige: Lad os lige undersøge det ordentligt først.