Svar på redaktørens leder: Landbruget har en klar fremtid i Syddjurs. Også med Socialdemokratiet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Da vi læste redaktørens leder i den seneste udgave af Din Avis Syddjurs, fik vi kaffen galt i halsen.
At det skulle være uklart, om vi i Socialdemokratiet i Syddjurs mener, at landbruget har en fremtid i Syddjurs Kommune? Vi undrer os over, hvor den konklusion kommer fra. Udover at det må være redaktørens personlige konklusion uden forudgående dialog.
Vi ser Syddjurs Kommune som en kommune, der er utrolig stærk på fødevarer. Det er vi glade for og understøtter. Senest har borgmesteren taget initiativ til et ambitiøst arrangement om fremtidens lokale fødevarer, hvor samtlige af byrådets partier er medarrangører.
I de seneste år har der været et par sager, hvor flertallet i byrådsgruppen har afvist få planlægningsønsker, som dele af landbruget har haft.
Det har vi gjort efter grundige overvejelser og et overordnet syn på planlægning. I disse tilfælde har der dog været andre hensyn, der for os har vejet tungere, herunder hensyn til lokale borgere, miljø og natur.
Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med landbruget og med alle andre erhverv i Syddjurs.
læser
lige nu